Gå til indhold
KGM Torres EVX

Pressemeddelelse -

KGM Torres EVX opgraderes med 80,6 kWh batteri og WLTP-rækkevidde over 500 km – lanceres som både personbil og varebil

KGM Danmark introducerer en opdateret version af den elektriske SUV KGM Torres EVX. Modellen opgraderes med større batteripakke, forbedret WLTP-rækkevidde samt nyt infotainment-system. Samtidig udvides modelprogrammet med en Black Line-udgave og en varebilsvariant.

Den nye batteripakke på 80,6 kWh øger rækkevidden til over 500 km (WLTP, kombineret) afhængig af kørselsmønster og forhold. Opgraderingen styrker modellens position i segmentet for mellemstore elektriske SUV’er og bringer den på niveau med flere af de etablerede konkurrenter i klassen.

Tekniske hoveddata:

· Batterikapacitet: 80,6 kWh

· WLTP-rækkevidde (kombineret): Over 500 km

· Opdateret infotainment-system

· Fås som personbil og varebil

Black Line-udgave

Black Line introduceres som en fabriksvariant med et mere markant og dynamisk udtryk.

Udstyrselementer omfatter blandt andet:

· 20” alufælge

· Særlige designdetaljer

· Opgraderet eksteriør med unikt visuelt udtryk

Torres EVX fastholder samtidig sit karakteristiske SUV-design, rummelige kabine og høje komfortniveau.

Varebilsversion

KGM Torres EVX introduceres på samme tid også som en varebilsversion med 2 sæder og masser af plads i det store varerum. Denne model vil primært henvende sig til virksomheder, hvor kørslen er 100 % erhverv, og hvor der ønskes komfort som i en personbil, men plads som i en varebil.

Garantiprogram

”Med den opdaterede Torres EVX styrker vi både rækkevidde og modelbredde, så vi kan imødekomme både private og erhvervskunder, samtidigt med, vi har bilbranchens bedste garantier som jeg ved vores kunder sætter stor pris på” siger Allan Hagelskjær, salgschef hos KGM Danmark.

KGM Danmark tilbyder:

· 10 år eller 1.000.000 km garanti på batteriet

· 7 år eller 150.000 km fabriksgaranti på bilen

Den opdaterede Torres EVX samt Black Line-udgaven kan snart opleves hos KGM Danmarks forhandlere. Yderligere information: KGM Torres EVX

Fakta-boks: KGM Torres EVX

Fra 299.995 kr.

Specifikation Standard / Black Line

Batterikapacitet 80,6 kWh

Rækkevidde (WLTP) Over 500 km

Opladning (AC) 11 kW (3-faset)

Opladning (DC) Op til 120 kW

Hjul / fælge 18" standard / 20" Black Line

Bagagerum 700+ liter

0-100 km/t Ca. 7,5 sekunder

Motor / ydelse 204 hk / 310 Nm

Batterigaranti 10 år / 1.000.000 km

Fabriksgaranti

7 år / 150.000 km

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt