Gå til indhold
Leif Jørgensen Automobiler bliver forhandler af JAC

Pressemeddelelse -

Leif Jørgensen Automobiler bliver forhandler af JAC

Den mere end 43 år gamle bilforretning, med afdelinger i Ribe og Løgumkloster, har valgt at blive forhandler af bilerne fra JAC Motors.

Leif Jørgensen er allerede forhandler af ét af RSA Danmarks bilmærker. Og som indehaver Leif Jørgensen udtaler, så passer de lidt mindre modeller fra JAC perfekt sammen med de store bilmodeller fra KGM. Så sammenlagt bliver de to mærker et fint modelprogram, som supplerer hinanden godt. Og dermed kan den erfarne bilmand tilbyde en model til mange af de familier og kunder virksomheden har handlet med gennem mange år.

Leif Jørgensen er i dag forhandler af KGM, Mitsubishi og nu JAC. Tidligere har han også været forhandler af andre bilmærker, og bemærkede der de meget store omkostninger og krav importørerne i dag pålægger sine forhandlere. Derfor passer det godt til den snusfornuftige sønderjyde, at omkostningsniveauet som RSA-forhandler er på et meget lavt niveau.

Bilhuset har allerede fået de første JAC E30X hjem i salgsafdelingen, og her er det tydeligt at mærke Leifs begejstring for den lille ny JAC. Han konstaterer, at det virkelig er en bil der passer godt til hr. og fru Danmark, hvor man får rigtig meget bil for pengene. Og under dette interview, skal han lige vise en kunde af huset, bilens front, som med sine retroagtige ”Angel Eyes” LED-forlygter byder føreren velkommen på sin egen charmerende vis.

Bilen leveres med ikke mindre end 6 års garanti og 8 år på batteriet. Batteriet på op til 51,5 kWh giver en rækkevidde på op til 524 kilometers bykørsel og 374 km ved blandet kørsel iflg. WLTP. Bilens pris starter fra 189.995,-

Allan Hagelskjær, salgschef for RSA Danmark er glad for aftalen med Leif Jørgensen Automobiler. Det er vigtigt for RSA Danmark at have lokal-forankrede forhandlere, som kender sine kunder, og giver en top-service. Det giver høj kundetilfredshed.

Indtil nu har JAC to modeller i sit nordeuropæiske modelprogram og en tredje model på vej. Men for at kunne tilbyde et bredere udvalg fra JAC, har Leif valgt at købe en pulje biler fra JAC, som har været leaset ud i en kortere periode. Dermed kan forretningerne i Ribe og Løgumkloster tilbyde sin kunder et rigtig godt sønderjysk tilbud på en bilmodel fra JAC Motors.

Om JAC Motors

JAC blev etableret i 1964 og producerer både personbiler og erhvervskøretøjer. JAC er en af verdens største producenter af elbiler og sælger over en halv million køretøjer om året (både elektriske og fossile køretøjer). Gennem årene har virksomheden etableret joint ventures med store virksomheder som Volkswagen og NIO.

Siden starten har JAC udviklet sig fra at være en producent af lastbiler til at blive en stor teknologivirksomhed, der udvikler personbiler, erhvervskøretøjer, motorer og elektriske drivlinjer.

Om RSA

RSA er importør for seks bilmærker i 13 lande og har over 300 forhandlere. Som en privatejet virksomhed med en historie, der går tilbage til 1936, har RSA udviklet stærke brands på flere markeder.

Med samarbejdet mellem RSA og JAC har virksomheden taget endnu et skridt ind i fremtidens bilindustri med implementeringen af det fuldelektriske udvalg af nuværende og fremtidige modeller.

Emner

Kategorier

Kontakt