Pressemeddelelse -
Maxus Euniq6 genintroduceres på det danske marked
Maxus Euniq6 SUV bliver nu genlanceret på det danske marked. Bilen er en særdeles rummelig familiebil som indeholder det en typisk familie har brug for: stort bagagerum, rummelig kabine, godt med udstyr, og fornuftig teknologi – kort sagt, max elbil for pengene.
Dette er en stor, fuldelektrisk SUV, der kombinerer en høj udstyrsliste og rummelig plads med moderne teknologi og god rækkevidde – dette til en meget konkurrencedygtig pris fra kun 254.995,- kroner så længe lager haves.
Euniq6 SUV'en kommer med 70 kWh netto batterikapacitet og en rækkevidde på 354-452 km (WLTP by/kombineret). Dette er således en bil som familien kan bruge til både hverdagskørsel og ferieturen. Den har 177 hk og 310 Nm. Euniq6 kan AC-lade med 3,7 eller 7,4 kW afhængig af laderen. På farten kan bilen DC-hurtiglade med 80 kW fra 30-80% på 35 minutter ved normale temperaturer. Bilen leveres med en CCS-opladningsstandard.
Max el-bil for pengene
Eksteriøret har et stilfuldt og sporty design med en typisk aerodynamisk elektrisk front med ægte SUV-karakter. Bilen måler 4.735 mm lang, 1.860 mm bred og 1.736 mm høj. Akselafstanden er 2.760 mm og frihøjden er 190 mm. Med andre ord - denne bil er stor.
Indvendigt er bilen meget rummelig og komfortabel med sorte kunstlædersæder og moderne detaljer. Den leveres med fem sæder (med masser af benplads til alle!) og et kæmpe bagagerum på hele 754 liter. Bagagerumsgulvet kan justeres til to højder, afhængigt af behov.
En pakket udstyrsliste
Euniq6 er en meget veludstyret elbil for pengene. Udstyrslisten indeholder blandt andet elektrisk panoramasoltag, Keyless GO, 6-vejs justering af førersædet, ambientebelysning i 64 forskellige farver, trådløs mobilopladning, Apple CarPlay, og et sort, lækkert interiør med moderne detaljer. Derudover er en række sikkerheds- og førerassistentsystemer inkluderet. Blandt andet Adaptive Cruise Control, 360° parkeringskamera, vognbaneskiftadvarsel, blindvinkeladvarsel, automatisk nødbremsesystem, parkeringssensorer for og bag, elektronisk stabilitetskontrol og en række andre funktioner. En stor berøringsskærm er integreret i instrumentbrættet hvor man styrer infotainment og køretøjsfunktioner.
Kort sagt er dette en rummelig og veludstyret SUV til en fin pris. Den henvender sig til den prisbevidste familie der ønsker sikkerheden i at have en ny bil med garanti i hele 5 år eller 100.000 km. Garantien på batteriet er ligeledes højere end branchegennemsnittet med 8 år eller hele 200.000 km.
Om SAIC Maxus
SAIC Maxus (SAIC Maxus Automotive) er et bilmærke der ejes af det kinesiske børsnoterede selskab SAIC Motors. SAIC Motor – eller Shanghai Automotive Industry Corporation – er producenten og ejeren bag SAIC Maxus person- og varebiler og er Kinas største børsnoterede bilproducent. Sidste år solgte de hele 6 millioner biler alene i Kina, og de har oplevet en enorm vækst de seneste år.
Virksomheden blev grundlagt i 1958 og er gået fra at være en traditionel industrivirksomhed, til at blive en verdensomspændende leverandør af bil- og mobilitetstjenester. På verdensplan kan SAIC Motors prale af at være den syvendestørste bilproducent og er kendetegnet ved at være en fremadrettet producent med fokus på udvikling og innovation.
SAIC Maxus har været på det nordiske marked siden 2018. Siden da har den haft succes i Norden og er blandt de bedst sælgende elbiler i Norden. RSA er i dag importør af Maxus til Norge, Sverige, Danmark, Finland, Polen, Tyskland, Island, Færøerne og Grønland.
Om RSA
RSA er en komplet nordeuropæisk bilimportør af personbiler og varevogne med hovedkontor i Norge. Som en privatejet virksomhed med en historie, der går tilbage til 1936, har RSA udviklet stærke brands på de skandinaviske markeder. RSA er importør for Suzuki, Isuzu, Maxus, BYD, JAC og KGM til Norge. I Danmark står RSA for importen af Maxus, JAC og KGM. RSA har opbygget et solidt forhandlernetværk med i alt over 300 forhandlere.