Pressemeddelelse -

Åben Boplads Tidsrejse til jægerstenalderen for børn og nysgerrige voksne.

Der bliver en masse at opleve og prøve på ”Åben Boplads” på Vedbækfundene.

Hvordan skaffede menneskene fra jægerstenalderen mad?

Hvad spiste de – og hvordan pyntede de sig?

Hvordan fik de lys, når det blev mørkt?

Mød flintsmeden og prøv kræfter med den vanskelige kunst at lave flintknive.

Lav stenaldersmykker med fjer og ”bjørnekløer”. Eller prøv at lave en kaninskindspung, eller måske en tranlampe, som dem, man brugte på bopladsen i Vedbæk i jægerstenalderen.

Og kan du mon ramme vildsvinet med bue og pil?

Museets arkæologer fortæller samtidig om, hvordan jægerstenalderfolket levede og arbejdede ved fjorden i Vedbæk.

Du kan prøve det hele på ”Åben Boplads” på Vedbækfundene på Gl. Holtegård, så kom forbi søndag den 5. september mellem kl. 12 og 16.

Tilmelding ikke nødvendig. Dog begrænset antal deltagere i værkstederne. Der er materialer til deltagelse af ca. 200 børn.

Billet til alle arbejdende værksteder inklusive entré til udstillingerne: kr. 80 pr. deltager. Billetten til Åben Boplads købes på dagen ved ankomst til museet.

Klæd dig på efter vejret og medbring masser af eventyrlyst og mød op på Vedbækfundene, Rudersdal Museer, Attemosevej 170, 2840 Holte.

Se mere på Rudersdal Museers hjemmeside!

Kontakt:

Anne Birgitte Gurlev

Museumsinspektør, leder af Vedbækfundene

Telefon 45 80 63 63

E-mail: agur@rudersdal.dk

Kategorier

  • jægerstenalder
  • rudersdal museer
  • kultur
  • historie
  • for børn
  • vedbækfundene
  • arkæologi

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50