Pressemeddelelse -

​Besøgsrestriktioner på plejecentre bliver yderligere lempet

De nuværende besøgsrestriktioner som følge af coronavirus bliver pr. 2. juli yderligere lempet. Det betyder, at beboere på plejecentre kan få besøg både ude og inde, så længe man følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Så længe man overholder god håndhygiejne, holder afstand, spritter kontaktflader af og afholder sig fra at komme på besøg, hvis man har symptomer på coronavirus, så er der nu åbnet for besøg ude og inde på plejecentrene i Rudersdal Kommune.

De nationale sundhedsmyndigheder vil kunne genindføre besøgsforbud eller restriktioner lokalt, hvis de vurderer, at der er forøget smittefare. Hvis der bliver udstedt et besøgsforbud, vil den nærmeste pårørende fortsat have mulighed for at komme på besøg, ligesom beboeren kan få besøg i kritiske situationer.

Læs mere om retningslinjerne på social- og sundhedsområdet i Rudersdal Kommune på: www.rudersdal.dk/Aendringer-corona-Social-og-Sundhed

Du kan læse mere om påbud, bekendtgørelse og vejledninger på Sundheds- og Ældreministeriets faktaark: 

Læs faktaark

Emner

  • Politik

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Thomas Bille

Vicekommunaldirektør 46111020