Pressemeddelelse -

Da verdenskrigen kom tæt på...

På den kulturhistoriske væg i mødelokalet på Nærum Bibliotek viser Rudersdal Museer fra d. 9. oktober fotografier fra besættelsen på Rudersdalegnen i anledningen af 75-året for Danmarks befrielse.

Selv vores fredelige område uden for storbyerne var skueplads for alt lige fra besættelsens mindre hverdagsudfordringer, som vareknaphed og sammenhold gennem alsang, til de større dramaer som sabotageaktioner, stikkerlikvideringer og skudvekslinger. Desuden blev adskillige danske jøder fragtet over Øresund til sikkerhed i Sverige fra Vedbæk.

Se de flotte fotografier og få nogle af historierne, fra dengang verdenskrigen kom tæt på vores fredelige egn i 1940-45.

Rudersdal Museers udstilling kan ses gratis på Nærum Bibliotek i bibliotekets åbningstid.

Arrangør:

Rudersdal Museer

Hvor: Nærum Bibliotek, Biblioteksalléen 3, 2850 Nærum.

Hvornår: Udstillingen er åben 9.oktober – 9.december i Bibliotekets åbningstid.

Entre: Udstillingen er gratis.

Emner

  • Bibliotek, museum

Kategorier

  • 2. verdenskrig
  • befrielsen
  • historie
  • fotos fra 2. verdenskrig
  • rudersdal museer

Regions

  • Hovedstaden

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50