Pressemeddelelse -

Fast mulighed for kviktest i Rudersdal

Fra onsdag den 3. marts vil det være muligt at få lavet kviktest (antigentest) alle ugens dage i Rudersdal Kommune. Der vil være åbent dagligt fra kl. 08.00-20.00.

Fra onsdag den 3. marts vil det være muligt at få foretaget en kviktest (antigentest) alle ugens dage i Rudersdal Kommune. Det faste testcenter ligger i kultursalen på Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246A, 2840 Holte. Indgangen ligger ved børnehaven. Der vil være tydelig skiltning.

Testcenteret har åbent dagligt i tidsrummet kl. 08.00-20.00. Dog har centeret åbent kl. 12.00-20.00 på åbningsdagen den 3. marts.

Der er ikke tidsbestilling og man modtager resultatet på en sms efter ca. 15 minutter. Børn under 12 år kan desværre ikke blive testet. Husk sygesikringskort og mundbind, og husk at holde mindst to meters afstand. Test udføres af Copenhagen Medicals.

Med etablering af et testcenter på Kulturcenter Mariehøj er der nu lokalt to muligheder for corona-test i Rudersdal Kommune. Foruden kviktest alle ugens dage er der også mulighed for at få en PCR-test. Det mobile testcenter, hvor man får taget en PCR-test, er skiftevis i Vedbæk, Nærum, Holte og Birkerød og vil i ulige uger have åbent i tidsrummet kl. 08.00-13.45 og i lige uger i tidsrummet kl. 15.30-21.15.

Mandag: Vedbæk Sognegård Vedbæk Stationsvej 9, 2950 Vedbæk
Tirsdag: Vedbæk Sognegård Vedbæk Stationsvej 9, 2950 Vedbæk
Onsdag: Beboerhus Nærumvænge Torv 25, 2850 Nærum (over for apoteket)
Torsdag: Beboerhus Nærumvænge Torv 25, 2850 Nærum (over for apoteket)
Fredag: På Sporet - Rønnebærvej 19, 2840 Holte
Lørdag: Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød
Søndag: Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød

    Emner

    • Politik

    Kategorier

    • coronavirus

    Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

    Kontakt

    Jens Gregersen

    Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50