Pressemeddelelse -

Hip hip hurra - så er der cykelmyg-fødselsdag på Cykelmyggens Cykellegeplads

Alle cykelglade børn inviteres til cykelmyg-fødselsdag sammen med deres familie søndag den 11. juni fra kl. 11.00-12.00.

Det er Cykelmyggen Egons fødselsdag. Han elsker fest, fede cykeltricks og Dansemyggen.

Cykelmyggen har fødselsdag, og derfor har han inviteret Dansemyggen og alle børn og voksne, der har lyst til at komme forbi søndag den 11. juni kl. 11.00, hvor han vil vise et par sjove cykeltricks sammen med Dansemyggen.

Den verdenskendte cykelartist Serge Huercio kommer som Cykelmyggen Egon med Dansemyggen. Serge Huercio spiller Cykelmyggen Egon på Bellevue Teater. Sammen viser de løjer, tricks og fine dansemoves.

Ta' gerne tage din egen cykel med, så du selv kan køre på opdagelse på Cykelmyggen Cykellegeplads. Til alle cykelglade børn uddeler vi et gratis Cykelmyg-pas, som kan bruges til inspiration til mange flere cykellege.

Hvad er Cykelmyggens cykellegeplads

Cykelmyggens Cykellegeplads ved Trørødskolen, Gl. Holtevej 2, 2950 Vedbæk.

Målgruppe:

Børn fra 3-9 år

Ingen tilmelding – mød blot op. Fri entré.

Cykelmyggens fødselsdag er et samarbejde mellem Bellevue Teater og Rudersdal Kommune.

Vidste du at …

Det er muligt at leje Cirkusloppernes Cirkusskur med cykler og cykelrekvisitter til en fødselsdagsfest. Så har du altid drømt om at fejre din fødselsdag på Cykelmyggens Cykellegeplads kan du godt det.

Cykelmyggens Cykellegeplads er mere end en fysisk ramme for cykeltræning. Det handler om fantastiske historier og tegninger forenet med cykelmotorik og cykelleg – en kombination, der skal være med til at sikre cykelglæde fra en tidlig alder og bidrager til børns cykelfærdigheder. Der er udviklet en app til tablets med cykellege og cykellæring, som kan downloades gratis.

Cykellegepladsen er en del af RudersdalRutens Univers.

Se mere på www.cykelmyggenslegeplads.dk

Emner

  • Politik

Kategorier

  • oplev rudersdal
  • for børn

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Birgit Hoé Knudsen

Kulturchef 46115610