Pressemeddelelse -

Hvem skal modtage årets priser inden for kultur- og fritidslivet?

Vi har brug for din hjælp til at finde modtagerne af Rudersdal Kommunes fire priser inden for kultur- og fritidslivet.

Kender du nogen, der fortjener en ekstra anerkendelse? For nu er tiden inde til at indstille frivillige og ildsjæle til Talentprisen, Kulturprisen, Ungdomslederprisen og Frivilligprisen. Priserne uddeles ved årets Frivilligfest som afholdes i september.

Ungdomslederprisen
Ungdomslederprisen tildeles til en frivillig ungdomsleder, som har ydet en særlig ledelsesmæssig indsats i Rudersdal Kommune inden for det organiserede forenings- og kulturliv.

Talentprisen
For at kunne modtage Rudersdal Kommunes Talentpris skal modtageren være under 18 år og bosiddende i Rudersdal Kommune samt være udøver inden for de 3 kategorier idræt, science (innovation, uddannelse, forskning o.lign.) eller kunst og kultur (musik, teater, dans og billedkunst).

Frivilligprisen
Frivilligprisen tildeles en person, en leder, en forening eller en netværksgruppe, som har ydet en særlig indsats i Rudersdal inden for frivilligt arbejde.

Kulturprisen
Rudersdal Kommune uddeler en Kulturpris til en person, en forening eller en netværksgruppe, som har ydet en særlig indsats inden for det frivillige kulturarbejde. Det kan både være som arrangør, udøver eller leder.

Fakta
Hver prismodtager får, udover æren, et diplom, en buket blomster og et værk af Årets Kunstner. Dog modtager Talentprisvinderen i stedet for et værk af Årets Kunstner en statuette samt 3.000 kr.

Fristen for at indstille til årets priser er den 1. juni 2023.

Læs mere og indstil din kandidat på www.rudersdal.dk/prisuddeling

Emner

  • Politik

Kategorier

  • kultur
  • oplev rudersdal
  • rudersdal kommune

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Birgit Hoé Knudsen

Kulturchef 46115610