Pressemeddelelse -

Kan du gætte, hvem jeg er – kan du gætte, hvem jeg er, for jeg har fået maske på…

Kom til maskeværksted i Gl. Præstegård, hvor vi sammen skal skabe seje og meget anderledes fastelavnsmasker, inspireret af masketraditionen i Venedig, hvor man siden middelalderen har afholdt store farvestrålende karnevaller.

Maskerne kan laves af børn og voksne i alle aldre, og man kan frit vælge om de skal være smukke, sjove, overraskende eller frygtindgydende…

Der er materialer til det hele - kun fantasien sætter grænser.

Brug maskerne til fastelavn, karneval, udklædningsfester, eller som udsmykning derhjemme!

En ting er helt sikkert - du vil få en maske som ingen anden har!

HVOR

Det hele foregår i Gl. Præstegård, Stationsvej 32, 3460 Birkerød.

TID OG DATO

Søndag den 12. februar. Du kan deltage kl. 14.00-15.30 eller 15.30-17.00.

BILLETTER

Det koster 30 kr. pr. person at deltage i maskeværkstedet.

Køb billetter på oplev.rudersdal.dk

Maskeværkstedet er et samarbejde mellem Birkerød Kunstforening og Kultur, Rudersdal Kommune.

Emner

  • Politik

Kategorier

  • rudersdal
  • kultur
  • for børn
  • oplev rudersdal

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Birgit Hoé Knudsen

Kulturchef 46115610