Pressemeddelelse -

Kend din by - Historisk byvandring i Holte

Kom med på en dejlig spadseretur og bliv klogere på udviklingen af Holte by.

Hør historien om udviklingen af Holte fra landsbyen Tange og det søde hul til Dronninggårdskvarteret og Holte Midtpunkt.

Vi skal høre om Sophie Amalies Dronninggård fra 1660’erne, om anlæggelsen af jernbanen i 1864 og om hvordan Holte vandrede fra det nuværende Gl. Holte ned til den nye station. Vi skal høre om Dronninggårdskvarteret og kampen mellem sognerådet og villaejere om udviklingen af den nye villaby. Vi går i mageligt tempo, og der holdes fortællepauser undervejs på turen.

Turen begynder ved Aktivitetscentret Rønnebærhus, Rønnebærvej 15. På grund af kravet om afstand mellem personer er der begrænset antal pladser til turen.

Tidspunkt:14. juni 14-16

Mødested: Rønnebærvej 15, Holte

Pris: 60 kr. pr. person, børn u. 18 gratis.

Betaling: kontant eller Mobile Pay ved turens start.

HUSK: tilmelding på museum@rudersdal.dk eller tlf. 46 11 56 50 

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • byvandring
  • holte
  • rudersdal museer
  • det grønne rudersdal
  • bygninger i rudersdal

Regions

  • Hovedstaden

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50