Pressemeddelelse -

Kom til musikalsk leg, gys og gru med Rumlerim i Reprisen

Tag hele familien med til koncert i Reprisen. Rumlerim er for alle mellem 3 og 85 år. Bandet skriver og spiller elektrisk, rytmisk, groovefunderet originalmusik til og for børn - altid med det musikalsk håndværk i højsædet. De synger på dansk og materialet er originalkomponerede børnesange med vitaminer til både hoved og ben. Rumlerim synger om bl.a. trafik, venner, leg, gys og gru - og der kan danses og synges med.

Rumlerim er blandt andet kendt for at have skrevet musik til både den hedengangne Børnenes Trafikklub og det landsdækkende antimobbeprogram Fri For Mobberi.

Familiekoncerten er en musikalsk og humoristisk oplevelse med solid tråd og lette grooves, så husk at medbringe din indre luftguitar!

Hvornår og hvor
Søndag den 21. november, kl.14.00-14.45

Reprisen, Øverødvej 12, 2840 Holte

Billetter: 50 kr. pr. person for koncert og popkorn.

Køb billet på reprisen.dk

Familiekoncerter er professionel musik spillet i børnehøjde, hvor børn fra 4 år og op får en anderledes og stor musikalsk oplevelse sammen med deres familie i en t helt fantastisk og anderledes kulisse i Reprisens salonrum.

Familiekoncerterne er skabt i samarbejde mellem LMS (Levende Musik i Skolen) og Rudersdal Kommune, Kultur.

Emner

  • Politik

Kategorier

  • kultur
  • oplev rudersdal

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50