Pressemeddelelse -

Kommunalbestyrelse takker medarbejderne i Rudersdal Kommune

I forbindelse med aftenens møde (onsdag den 1. april 2020) i kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune udtaler en enig kommunalbestyrelse:

”Vi har gennem de seneste tre uger løbende fået en udførlig redegørelse for, hvilke initiativer der er gjort her i kommunen for at støtte myndighedernes bestræbelser for at begrænse smitte og bryde smittekæder samt ikke mindst at etablere et nødberedskab, som giver vores svage og mest udsatte borgere de bedst mulige vilkår under de givne meget vanskelige forhold.

Vi er også blevet orienteret om, hvilke tiltag der er gjort på blandt andet dagtilbudsområdet og i skolerne med nødpasning for 0-9-årige og afvikling af undervisning i digitale rum for alle øvrige elever.

Vi er meget tilfredse med det, vi har hørt, og det, vi ved selvsyn har oplevet. Vi er imponerede over, hvordan alle kommunens medarbejdere udfører deres arbejde ansvarligt og med omhu og ofte med lange arbejdsdage. Det er ikke bare på social- og sundhedsområdet, men overalt i kommunens mange funktioner. Vi vil gerne benytte lejligheden til at anerkende denne meget store indsats og sige alle kommunens medarbejdere stor tak."

Emner

  • Politik

Kategorier

  • kommunalbestyrelsen
  • rudersdal arbejder
  • rudersdal kommune

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Ive (V)

Kommunalbestyrelsesmedlem Medl. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Arkitektur- og Byplanudvalget, Økonomiudvalget 4010 8171