Pressemeddelelse -

Midlertidigt testcenter i Birkerød

Der er nu igen mulighed for at blive testet for corona lokalt. Testcenteret vil være åbent ved Birkerød Idrætscenter på onsdag den 6. januar 2021 fra kl. 10.15 til 16.00 og igen torsdag den 7. januar 2021 fra kl. 10.00 til 16.00.

Testen er den såkaldte PCR-test, hvor man bliver podet i halsen. Man modtager svar indenfor 72 timer på sundhed.dk eller via MinSundhed-appen. Der skal bruges NemID.

Mød op i god tid
Hvis man vil benytte sig af muligheden for at blive testet lokalt, skal man blot møde op inden for de anførte tidsrum. Det er ikke muligt at tidsbestille. Rudersdal Kommune gør opmærksom på, at der kun vil være ét testhold. Derfor kan der være ventetid. Vi opfordrer alle til at tage det gode humør med, klæde sig varmt på og indstille sig på, at skulle stå i kø udenfor. Testteamet vil evt. lukke køen 1 time før tid, hvis den er meget lang.

Hvordan finder jeg det midlertidige testcenter?
Testcenteret ligger i Birkerød Idrætscenter på Bistrupvej 1 i Birkerød. Der eradgang udefra på venstre side af bygningen ved passagen mellem skaterbanen og idrætscenteret. Der vil være tydelig skiltning.

Ankommer i bil: Der er 133 p-pladser ved Birkerød Idrætscenter og 50 p-pladser ved Søndervangshallen.

Ankommer med S-tog: Gå til højre, op ad Stationsvej, mod Bistrupvej.

Gå over krydset, mod svømmehallen. Gå mod den store hvide bygning, forbi den hvide bygning og drej til højre lige ved skaterparken.

Gående: Følg skilte, som viser vej mod testcenter.

Emner

  • Politik

Kategorier

  • rudersdal kommune
  • coronavirus

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50