Pressemeddelelse -

Netværkstræf Rudersdal

Er du interesseret i at udvide dit netværk, møde nye samarbejdspartnere og lave egne aftaler over en let middag?

Kom med til Netværkstræf Rudersdal, der sætter fokus på samarbejde, partnerskaber og videndeling.

Tirsdag den 13. juni fra kl. 15.30 – 20.00 i Kultursalen på Kulturcenter Mariehøj.

Du får chancen for at lære lokalmiljøet endnu bedre at kende, præsentere dit eget virke og finde partnere, du kan indgå nye samarbejder med. Du kan desuden selv tilbyde en hånd til de foreninger, projekter, kultur- og idrætsliv, virksomheder og kommunale institutioner, der har brug for det.

Netværkstræffet er for alle, som gerne vil og etablere nye kontakter. Parterne bag træffet er Rudersdal Kommune, Frivilligcenter Rudersdal, Rudersdal Erhvervsforening, Rudersdal Kulturparaply, Rudersdal Idrætsrådet og BUS.

”Vi er i en tid med store forandringer, der tvinger os til at have blik for nye måder at løse velfærdsopgaverne på. Her er det helt centralt at have øje for de gode samarbejdspartnere, der findes i det private erhvervsliv, i civilsamfundet og i foreningerne. Her i kommunen tror vi på, at partnerskaber er vejen frem”, udtaler Knud Skadborg, formand for Kultur- og Fritidsudvalget

I Frivilligcenter Rudersdal er netværk og samarbejde også centralt:

Preben Etwil, formand for Frivilligcenter Rudersdal fortsætter ”Der er et kæmpe potentiale i at organisationer med forskellige erfaringer mødes. Nye perspektiver kan give nye måder at arbejde på, og det har flere foreninger, virksomheder og myndigheder fået øje på i Rudersdal. Der er masser af muligheder for at møde de rette partnere på netværkstræffet og komme hjem med aftaler og ny inspiration.”

Programmet byder på et inspirerende oplæg samt eksempler på gode samarbejdsprojekter i Rudersdal. Desuden er der mulighed for at netværke og ”speeddate” og få nye samarbejdsaftaler med hjem. Arrangementet slutter med et let traktement i cafeen.

Der er fri entré, men billetter skal bestilles.

Bestil billetter via Oplev.rudersdal.dk

Program

Kl. 15.15 – 15.30 Ankomstkaffe og kage i Kultursalen

Kl. 15.30 – 15.40 Velkomstved formand for Kultur- og Fritidsudvalget Knud Skadborg

Kl. 15.40 – 16.15 Partnerskab for fremtiden
Oplæg ved strategisk rådgiver og forfatter Torben Stenstrup, som har 25 års erfaring med partnerskaber og foreningsudvikling, der skaber værdi.

Kl. 16.15-17.15 Når samarbejdet gør en forskel i Rudersdal
Lokalt er der spændende samarbejdsprojekter i gang. Torben Stenstrup interviewer parter fra følgende e samarbejdsprojekter:

  • Verdensmål og grøn omstilling sammen med borgere og virksomheder
    Hør om verdensmålsugen, DK2020 klimahandleplan og hvordan den grønne omstilling finder sted lokalt i Rudersdal.
  • Rudersdal deler og skaber jule- og sommerglæde for trængte familier
    Hør hvordan foreningen Heart2Heart og en række private donorer skaber glæde for økonomisk trængte familier gennem aktivitetscentret På Sporet. Sammen opfyldes ønskerne hos økonomisk pressede familie
  • Sammen om Hop og Rock
    Hør hvordan fritidslivet, erhvervslivet og kommunen hvert år giver skolebørn en dag med dans, musik og bevægelse på festivalen Hop og Rock.
  • Holte Loppemarked i samspil med foreningerne
    Hør om det nye samarbejde, som er til glæde for både loppemarked og foreninger.

Kl. 17.15 – 17.55 Speeddating og networking

Kl. 17.55 – 18.00 Bestyrelsesformand i Frivilligcenteret Preben Etwil runder af

Kl. 18.00 – 20.00: Let traktement og tid til at mingle i caféen.

Emner

  • Politik

Kategorier

  • kultur
  • oplev rudersdal
  • frivillige

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Birgit Hoé Knudsen

Kulturchef 46115610