Pressemeddelelse -

Nissejagt på Vedbækfundene og i Gl. Holtegaards barokhave.

Kom og hjælp os! Gammel Nisse laver ballade!

Vedbækfundenes udstillinger om jægerstenalderen er igen fyldt med nisser.

Gammel Nisse, som har boet her i over 250 år, er sur over, at personalet på museet Vedbækfundene og i Kunsthallen Gl. Holtegaard har glemt at sætte grød frem til ham. Derfor er han i drillehumør og pynter udstillingerne fra jægerstenalderen med nisser.

Der er simpelthen så mange nisser i udstillingerne, og Gammel Nisse har gemt dem så godt, at museet må have hjælp fra områdets børn til at finde dem alle sammen.

Alle børn, der deltager i nissejagten, er med i lodtrækningen om en flot pude med en kronhjort på. Vi trækker lod den 29. december. Den heldige vinder får direkte besked.

Deltag også i jule-tegnekonkurrencen. Tegn en flot juletegning inden d. 17. december og vind en præmie. Der trækkes lod på Gl. Holtegård blandt alle deltagere og to vindere får en præmie. Vinderne offentliggøres d. onsdag d. 18. december.

Hvor er alle Gammel Nisses ting?

Det gør heller ikke Gammel Nisses humør bedre, at han med alderen fået problemer med hukommelsen. Han er begyndt glemme sine ting rundt omkring i Gl. Holtegaards fine barokhave. Han har behov for hjælp til at finde sine ting igen. Kunsthallen Gl. Holtegaard inviterer derfor børn til at gå på jagt i barokhaven efter Gammel Nisses ting.

Hvor: Vedbækfundene og Gl. Holtegaards Barokhave, Attemosevej 170, 2840 Holte

Hvornår: 16. november til 29. december.

Tid.: Tirsdag-fredag kl 12-17. Lørdag-søndag kl. 12-17.

Pris: Entre voksne kr. 40. Børn under 18 gratis.

Related links

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • arkæologi
  • historie
  • jul
  • for børn

Regions

  • Hovedstaden

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine knap 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50