Pressemeddelelse -

Ny Handicappolitik vil fremme lige muligheder for at deltage i samfundet

Mennesker med funktionsnedsættelser har helt forskellige livsvilkår, men langt de fleste møder forhindringer i forhold til at kunne deltage i samfundslivet. Rudersdal Kommunes ny handicappolitik sætter derfor fokus på at fremme lige muligheder for at deltage i samfundet for alle borgere med funktionsnedsættelse.

Kommunalbestyrelsen har den 27. januar godkendt den nye handicappolitik, som er udviklet i samarbejde med Handicaprådet. Med politikken har politikere, Handicapråd, forvaltninger og borgere fået et nyt fælles afsæt for dialog og samarbejde om forhold, der vedrører mennesker med funktionsnedsættelse.

Om baggrunden for udviklingen af politikken fortæller Handicaprådets formand Jeppe Bülow-Lehnsby:

Det er Handicaprådets opfattelse, at den foreliggende handicappolitik fra 2012 trængte til en opdatering. Vi ønskede, at en ny politik kom til at afspejle de visioner og mål, planer og strategier, der er udarbejdet i kommu­nen gennem de senere år. Herudover ønskede vi at se på, hvordan opfølgningen på politikken kunne forbedres. Endelig ville vi skabe en god ramme for, at politikken kan være levende og nær­værende i det daglige arbejde og samarbejde. Det er vi efter min mening kommet rigtig godt i mål med”, siger Jeppe Bülow-Lehnsby.

Den nye handicappolitik skal omsættes til handlinger, og her er det bl.a. aftalt, at værdierne i handicappolitikken sættes i spil gennem faste dialogmøder mellem Handicaprådet og de respektive fagområder og politiske udvalg. Formand for Social- og Sundhedsudvalget Birgitte Schjerning Povlsen uddyber:

” I Rudersdal tror vi på dialogen og på dens kraft til at gøre en forskel. Vi mener, at en god dialog mellem borgere, politikere og medarbejdere er afgørende for fællesskabets udvikling. Derfor ser vi også dialogmøderne med Handicaprådet som et helt centralt redskab i vores samarbejde om at udvikle løsninger, der kan gøre en forskel for borgere med funktionsnedsættelse og for målet om at fremme mulighederne for at deltage i fællesskaber.”

Handicappolitikken prioriterer en række indsatsområder, som skal skabe retning for den kommende politik. Et af indsatsområderne er målet om at skabe gode vilkår for beskæftigelse og uddannelse. Formanden for Erhvervsudvalget Randi Mondorf siger:

”Beskæftigelse og uddannelse er en vigtig vej til inklusion, deltagelse i fællesskaber og selvforsørgelse. Vores mål er at flere personer med funktionsnedsættelse skal i beskæftigelse eller uddannelse, og med handicappolitikken har vi fastlagt en række målsætninger, som er væsentlige at sigte efter i dette arbejde.”


Related links

Emner

  • Politik

Kategorier

  • direktion
  • rudersdal
  • rudersdal kommune
  • kommunalbestyrelsen

Regions

  • Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50