Pressemeddelelse -

Oplev den eventyrlige fortælling om Den lille prins

Tag hele familien i hænderne og se en af verdenslitteraturens mest elskede historier omsat til teater med masser af levende musik, sang og humor.

Reprise Teater lægger scene til Teater Nexts genopsætning af Den lille prins lørdag den 22. april, kl. 14.00-14.45.

Millioner af mennesker verden over kender og elsker det forunderlige eventyr om Den lille prins, der tager på dannelsesrejse rundt i universet, hvor han lærer kærligheden og livet at kende.

På turen møder han bl.a. den herskesyge konge, forretningsmanden, der er begærlig, og drankeren, der drikker for at glemme, at han er flov over at drikke. Han møder også en talende blomst og en ræv, der gerne vil være tam, og som lærer ham, at det kun er med hjertet, man kan se klart.

Forestillingen er en familieforestilling for alle fra 6 år med levende sang og musik efter eventyret af forfatteren Antoine de Saint-Exupéry.

Målgruppe: For børn over 6 år og deres familier.

Køb billet på reprisen.ruderdal.dk. Billetter koster 50 kr.

Reprise Teatret

Øverødvej 10-12

2840 Holte

Forestillingen er et samarbejde med Rudersdal Bibliotekerne og Reprise Teatret. Varm op til forestillingen ved at besøge Rudersdal Bibliotekerne og lån bogen inden.

Emner

  • Politik

Kategorier

  • kultur
  • oplev rudersdal

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Birgit Hoé Knudsen

Kulturchef 46115610