Pressemeddelelse -

På vagt for hjerterne

Da Knut Clem og Frederik Clem i 2002 etablerede virksomheden Medidyne, var det under navnet Hjertevagt. Missionen var ganske enkelt: Red liv blandt de 5.400 mennesker, der hvert år dør af pludseligt og uventet hjertestop.

-Ja, vores mission var og er at gøre en væsentlig forskel hver eneste dag, og heldigvis bliver vi belønnet hver dag, når vi kan være med til at redde liv og forbedre livskvaliteten for de mennesker, der kommer i akutte og kritiske situationer, siger Knut Clem, der er administrerende direktør i Medidyne.

Siden da har virksomheden været i hastig vækst, og de har i dag en førende position indenfor salg af genoplivningsudstyr med fokus på den akutte og kritisk syge patient.

Deres hovedkontor ligger i Nærum, men den danske virksomhed strækker sig længere end ud til kommune- og landegrænsen. De beskæftiger mere end 70 medarbejdere i Norden, heraf ca. 35 medarbejdere i Danmark, bl.a. sygeplejerske, teknikere, ufaglærte og akademikere.

-Det var spændende og lærerigt at besøge Medidyne, der hver dag redder liv, via deres service og via de produkter mange kender som hjertestartere, respiratorer osv. Jeg er glad for, at vi har så vigtig en virksomhed som Medidyne i kommunen, som er med til at udbrede en grundlæggende viden om førstehjælp og hjertestarterhjælp, siger formanden for Erhvervsudvalget i Rudersdal Kommune Randi Mondorf.

I 2012 skiftede virksomheden navn til Medidyne for at markere den nordiske vækst, og samme år stiftede de også det finske selskab Medidyne Oy.

Kontakt

Administrerende direktør i Medidyne Knut Clem, info@medidyne.dk, mobil 23 90 02 26

Emner

  • Politik

Kategorier

  • erhvervsudvalget

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Randi Mondorf (V)

Formand Social- og Sundhedsudvalget 60 76 88 25