Pressemeddelelse -

Påskesjov for børn på Mothsgården

Påskeoplevelser på Mothsgården for alle børn

Mothsgårdens Pippi laver små oplevelser for børn og deres voksne i Mothsgårdens have i alle påskedagene fra 1. til 5.april. I haven kan man gå på opdagelse og finde ud af mere om påsken.

Mothsgårdens Pippi har lavet flotte påske-skilte med små historier om påsken – f.eks. om hvor gækkebrevene stammer fra, og hvorfor vi får påskeæg. På hvert skilt gemmer der sig nogle prikker. Måske kan du tælle, hvor mange prikker, du i alt kan finde! Pippi har også lavet de fineste sten dekoreret som påskeæg, der ligger til pynt rundt omkring i haven og på gårdspladsen. Hvor mange tror du der er? Måske kan du også lave sådan nogle derhjemme!

Giv os et gækkebrev!

Allerede nu inviterer vi alle børn til at aflevere et gækkebrev i Mothsgårdens butik. Hvis du gør det, får du et fint lille påskeæg som tak for hjælpen. Men du skal skynde dig, inden Pippi og Marian spiser dem alle påskeæggene! Se videoerne på Moths Børneoase på Instagram:

https://www.instagram.com/moth...

Hjælp os med at pynte påske-popup-træet!

Vi er også allerede i gang med at påskepynte i haven, og vi håber, alle børn kommer og hjælper os med det!

I vores flotte, påskepyntede butik kan du nu for kun 20 kr. købe Pippis spændende påske-krea-pose med alt, der skal til for at lave byens flotteste påskeæg. Så kan du hjælpe os med at dekorere Pippis flotte Påske-Popup-træ på Mothsgårdens gårdsplads. Måske har du lyst til at hænge dit krea-påskeæg op i pop-up-træet? Men vi bliver også glade for andet påskepynt til Påske-Popup-træet!

Åben museumsbutik

Vi håber vi snart får lov at åbne museerne, men indtil da, må vi gerne holde åbent i museumsbutikken på Mothsgården. Så nu kan du købe kaffe, is og sodavand to-go på Mothsgården!

Du kan også købe den fineste påskepynt og sjovt og spændende legetøj til børnene. Og til de voksne har butikken jo Moths kendte Valnøddesnaps til påskefrokosten.

Kig forbi Mothsgårdens butik allerede nu!

Åbningstider: tirsdag-søndag kl. 11-16! Og vi har selvfølgelig også åbent alle påskedagene.

Mothsgården, Søllerødvej 25, 2840 Holte

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • mothsgården
  • historie
  • rudersdal museer
  • for børn
  • søllerød
  • påske
  • rudersdal

Regions

  • Hovedstaden

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50