Udfordrende år præger regnskab

Rudersdal Kommune har netop afsluttet sit regnskab for 2022. Det er et regnskab, der i høj grad er præget af en række ekstraordinære og eksterne omstændigheder: Corona-pandemien, krigen i Ukraine og den deraf følgende flygtningestrøm, stigende energipriser, stigende renter og en markant højere inflation, som kommunerne ikke er blevet kompenseret for. Regnskabet viser også, at kommunen – i lighed med en række andre kommuner – er presset af stigende udgifter blandt andet på det specialiserede børne- og voksenområde samt ældreområdet.

Derudover rammer det Rudersdals økonomi hårdt, at kommunerne under ét oplevede et fald i ledigheden i 2022. Et fald, som ikke er kommet Rudersdal Kommune til gode, da ledigheden i kommunen allerede var blandt landets allerlaveste. Det kan virke paradoksalt, men netop i 2022 indebærer den såkaldte budgetgaranti, som er en del af tilskuds- og udligningssystemet, at Rudersdal Kommune skal tilbagebetale statstilskud uden at opleve tilsvarende udgiftsfald, fordi kommunen i forvejen er helt fremme i feltet på beskæftigelsesindsatsen.

Ubalance mellem indtægter og udgifter
Samlet betyder det, at kommunen på det skattefinansierede område realiserer et regnskabsresultat på -127 mio. kroner, da udgifterne har været højere end indtægterne.

Borgmester Ann Sofie Orth siger: ”Det er bestemt ikke med glæde, at jeg ser på kommunens regnskab for 2022. Der er tale om et år med mange ekstraordinære omstændigheder, som den daværende kommunalbestyrelse af gode grunde ikke kunne forudse, da man i 2021 lagde budgettet for 2022. Men disse omstændigheder rummer ikke hele forklaringen. Vi har også modtaget markant mindre økonomisk kompensation fra statslig side, end vi med rimelighed kunne forvente. Allerede sidste år søsatte vi en råderumsstrategi. Den vil give et større økonomisk råderum gennem bedre administrative løsninger og andre effektiviseringer. Vi har fortsat linjen i 2023, hvor der med opbremsninger og besparelser på administrationen er taget tidlig bestik af merforbruget i 2022. Vi vil ufortrødent lede efter besparelser – ikke mindst dér, hvor det ikke går ud over velfærden.”

Kommunen har i 2022 afholdt driftsudgifter for i alt 3.570 mio. kr., hvilket er 132 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret. Heraf skyldes alene 64 mio. kr. et stigende udgiftspres på ældreområdet, mens der også et væsentligt merforbrug i forhold til børn og unge med særlige behov og herunder genopretning efter den ulovlige praksis på PPR-området (21 mio. kr.), voksne med særlige behov (11,9 mio. kr.) samt beskæftigelsesområdet (10,5 mio. kr.). Ligeledes vurderes det, at kommunens ekstraordinære udgifter til ukrainske flygtninge og corona udgør omkring 30 mio. kr.

Kommunen har haft indtægter fra skatter, tilskud og udligning på i alt 3.636 mio. kr., hvilket er 58 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. Det skyldes primært, at kommunerne fik en stor negativ midtvejsregulering af de generelle tilskud som følge af en markant mere positiv udvikling i beskæftigelsen i 2022 på landsplan end forventet. Det nedsætter kommunernes tilskud og det presser Rudersdals økonomi, da vi i forvejen har en af landets allerlaveste ledighedsprocenter og derfor ikke har oplevet samme fald i overførselsudgifterne.

Herudover viser regnskabet, at der i 2022 har været anlægsudgifter på i alt 185 mio. kr., hvilket er 11 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret og renteudgifter på i alt 8 mio. kr., hvor der oprindeligt blev budgetteret med en renteindtægt på 7 mio. kr.

Behov for tilpasninger for at overholde servicerammen
Rudersdal Kommune har i 2022 afholdt serviceudgifter for 2.918 mio. kr. Det er, når det bliver taget højde for de ekstraordinære udgifter til corona-pandemien, krigen i Ukraine samt den stigende inflation ca. 50 mio. kr. højere end sigtepunktet. Overskridelsen er udtryk for, at presset på kommunens serviceramme ikke kun skyldes de nævnte, ekstraordinære faktorer, men et stigende udgiftspres, som også vil påvirke kommunen i de kommende år. Det giver både et behov for tilpasninger i 2023 og et vanskeligt udgangspunkt for de kommende budgetforhandlinger.

Ann Sofie Orth siger: ”Regnskabsresultatet er ikke i sig selv overraskende. Det var vi allerede opmærksomme på og reagerede i forhold til i efteråret. Jeg konstaterer, at vi overskred servicerammen i 2022 og at det fortsat bliver en udfordring at overholde servicerammen. Ikke bare i 2023, men i høj grad også i de kommende år. Det var derfor, der tidligere i år blev gennemført besparelser og opbremsninger på administrationsudgifterne, som samlet reducerer trækket på servicerammen med 20-25 mio. kr. Det var også et af hovedtemaerne ved vores kommunalbestyrelsesseminar i slutningen af marts, og det er et tema, som både forvaltning og politikere kommer til at arbejde intensivt med i de kommende måneder. Jeg håber, at kommunalbestyrelsen er parat til at trække i arbejdstøjet og tage ansvar for de vanskelige valg, vi kommer til at stå med.”

Kassebeholdning og likviditet
Kommunens negative regnskabsresultat er den primære årsag til at kommunens kassebeholdning pr. 31. december 2022 var -92 mio. kr., hvilket er 164 mio. kr. lavere end i 2021. Kassebeholdningen består af kommunens kassekredit, investerede midler i kapitalaftaler mv.

Den gennemsnitlige likviditet er dog steget og udgør 7.272 kr. pr. indbygger mod 6.245 kr. i 2021. Den gennemsnitlige likviditet måles som et gennemsnit af den daglige kassebeholdning de seneste 365 dage bagudrettet.

Den gennemsnitlige kassebeholdning forventes at falde i løbet af 2023 på grund af regnskabsresultatet i 2022. Der er dog langt ned til niveauet i regnskab 2018, hvor den med 1.647 kroner pr. indbygger var landets næstlaveste.

Det fremlagte regnskab sendes til revisionen efter Kommunalbestyrelsens behandling. Revisionsberetningen fremlægges for Økonomiudvalget den 21. juni og regnskabet forventes godkendt formelt på Kommunalbestyrelsens møde den 28. juni 2023.