Pressemeddelelse -

Kommuner på afveje: Forstærkningsleverandør ønsker fokus på bæredygtighed

S&P Reinforcement udvikler løsninger til asfalt-forstærkning, der øger vores vejes levetid. Virksomheden håber, at tidens fokus på bæredygtigt anlægsbyggeri, får kommunerne til at investere i vejenes levetid,men området er mildest talt nedprioriteret, forklarer markedschef

Vores veje er uden tvivl afgørende for vores infrastruktur, men de udgør også en udgiftstung post på det danske klimaregnskab. Derfor skal vi blive bedre til at tænke i langsigtede løsninger, når vi anlægger og reparerer det danske vejnet, mener Morten Frost Kamphøvener, som er markedschef i S&P Reinforcement Nordic, der har specialiseret sig i at forstærke blandt andet asfaltbelægninger, så vejenes styrke og levetid forlænges:“I øjeblikket er tilgangen til de kommunale veje præget af lappeløsninger og overspringshandlinger. Men det bliver altså dyrt på sigt - både når vi kigger på de økonomiske udgifter, men bestemt også i forhold til klimaet. Derfor skal kommunerne blive bedre til at investere langsigtet, når de reparerer og anlægger veje, ligesom man nu er begyndt at gøre på statsvejene,” fortæller han.

S&P har udviklet en række forstærkningsløsninger, der selvsagt gør vejene stærkere, men som også forlænger deres levetid. Desuden kan man reducere tykkelsen af asfalten væsentligt, så man sparer produktionen af store mængder af det CO2-tunge materiale. Asfaltsforstærkningen fra S&P bliver blandt andet brugt i København Lufthavn, ligesom den findes i hele den nye Skanderborg-Aarhus-udvidelse i det østjyske.“Det handler om levetid, men også om mindre produktion af asfalt. Det betyder også, at man skal lave mindre vejarbejde. Selvom det er en dyrere investering lige nu og her, så viser vores undersøgelser, at den stærkere asfalt betaler sig ind allerede inden for de første 10 år,” beretter Morten Frost Kamphøvener og tilføjer: “Desuden kan hele belægningen genbruges, når man på et tidspunkt igen skal restaurere vejene.”

Snart kan man også køre på de bæredygtige veje på E20 over Fyn, hvor et område på omkring 100.000 kvadratmeter asfalt skal anlægges.

De grønne veje kræver politisk fokus
Ifølge en måling fra Epinion, så er klimapolitikken det vigtigste emne for vælgerne, når de skal sætte deres kryds ved det kommende kommunalvalg til november. Det er umiddelbart godt nyt for S&P Reinforcement og andre virksomheder, som har udviklet klimavenlige løsninger til bygge- og anlægsindustrien. Problemet er imidlertid, at de kommunale veje har indtaget sidstepladsen på selvsamme liste, så der ligger et stort oplysningsarbejde i et fortælle borgerne, at vejene er en del af en grønnere fremtid, forklarer Morten Frost Kamphøvener:“Vi håber, at vælgere og politikere får øje på, at vejene ligesom alt andet byggeri og anlægsarbejde, skal have den grønne førertrøje på. Og her sakker kommuner bagud, selvom det er dem, der er ansvarlige for størstedelen af vejnettet.”

De danske kommuner ejer samlet set 95% af de danske veje, som bærer 52% af biltrafikken. Derfor er der ifølge Morten Frost Kamphøvener en stor klimagevinst at hente, hvis kommunerne begynder at arbejde hen imod et mere bæredygtigt vejnet.

S&P Reinforcement holder til i Odder, hvor de danske aktiviteter drives fra, men virksomheden har kontorer i en lang række europæiske lande. S&P har specialiseret sig i forstærkning af bygnings-, bro og anlægskonstruktioner, samt udvikling af forstærkningsløsninger til asfaltbelægninger.


S&P fokuserer på forstærkning af bygnings- bro og anlægskonstruktioner, samt udvikling af forstærkningsløsninger til asfaltbelægninger. Vores produkter er fremstillet i S&Ps anlæg og solgt direkte til slutkunden. Firmaets kernekompetence er rådgivning til alle vores distribuerede systemer. Derudover tilbyder S&P softwareløsninger til dimensionering af forstærkningssystemer.

Kontakt

Relateret materiale

  • Kommuner bør tænke på klima, når de investerer i nye veje

    Kommunerne bør udnytte det store fokus, der i øjeblikket er på bæredygtigt anlægsbyggeri til at investere i vejenes levetid for både klimaets og økonomiens skyld. Det skriver Jens Adamsen, der er Projektchef i S&P Reinforcement Nordics, i dette debatindlæg