Nyhed -

Flere nye aktører på markedet for rejseforsikring

I løbet af de seneste fem år er der kommet mindst fem nye virksomheder inden for rejseforsikring, og det kan presse priserne ned, skriver dagbladet Børsen.

Kvalitetsjournalistik kræver investeringer. Del venligst denne artikel med andre ved at bruge nedenstående link. http://finanswatch.dk/Finansnyt/Forsikring/article8903583.ece
Kopier og videresend ikke artiklen. Det er i strid med ophavsretsloven og vores abonnementsbetingelser.

Der er kommet godt gang i markedet for rejseforsikringer de seneste år, hvor fem nye aktører ifølge dagbladet Børsen har meldt sig på banen. I 2014 har det gule sygesikringsbevis ikke længere kunne bruges som en del af rejseforsikringen, og det har skabt øget konkurrence, vurderer Ricky Steen Rasmussen, der er chefanalytiker hos Nykredit. "Der er kommet flere aktører, der vil komme flere endnu, og det er klart, at prisen vil blive presset ned. Kunsten bliver at finde et niveau, hvor man samtidigt tjener penge," siger han til Børsen. Blandt de nye selskaber er agenturet Safe Away, som distribuerer forsikringer for spanske Maphre Asistencia. Det er Ole Ærthøj, som også stiftede Gouda Rejseforsikring, der står bag Safe Away. Selskabet har siden det blev stiftet for tre år siden haft omtrent 50.000 kunder, og Ole Ærthøj siger til Børsen, at han regner med at tage kunder fra de etablerede aktører. Blandt de store forsikringsselskaber har meldingerne i et stykke tid lydt, at der har været voksende skadesinflation i rejseforsikringerne, og derfor har man hævet priserne. Eksempelvis har Gjensidige gjort det dyrere at have sin rejseforsikring i selskabet. "Vi har indeksrelaterede prisstigninger, men vi har også introduceret nye tariffer. Vi lancerede nye motortariffer fra marts i år, men vi har også været tidligt ude med prisændringer i rejseforsikring, så vi er sikre på, at vi har prisstigninger, der tager stigningen i skadesinflationen i betragtning," forklarede adm. direktør i Gjensidige, Helge Leiro Baastad, til FinansWatch i april.

Emner

  • Forsikringer, forsikringsspørgsmål

Kategorier

  • rejseforsikring
  • safeaway

Kontakt

  • Ole Ærthøj

    Pressekontakt Managing Director