Nyhed -

Forbered dig til dit udlandsophold

Tiden er endeligt kommet til dit udlandsophold! Men inden du tager afsted, er der en masse ting, som du skal have styr på.

Vi gennemgår her et par stykker og smider samtidig lidt rejsetip med ind i puljen. Ting der ligger lige til højrebenet - såsom at købe flybilletter – vil ikke blive gennemgået, da du formentlig allerede har helt styr på dette.

Forhåndsgodkendelse og merit

Det første du skal gøre er at søge om forhåndsgodkendelse hos dit danske universitet, for de fag du skal have på det udenlandske universitet. Du skal nemlig have det godkendt af dit universitet, at du vælger at læse et eller flere semestre udenlands. På denne måde sikre du dig også, at du optjener det rigtige antal ECTS-point undervejs. Du skal derfor også huske at tage eksamensbeviser fra det udenlandske universitet med hjem, så du kan få godkendt merit for disse. Det vil jo være en skam at ende i en situation, hvor du skal optjene flere ECTS-point herhjemme end nødvendigt, fordi der var en fejl i meritansøgningen eller lignende. Derudover kan det også være et krav fra det udenlandske universitet, at du inden afrejse består et sprogkursus på dit danske universitet. Så spørg eventuelt din studievejleder eller studiesekretær om hjælp til at finde disse oplysninger eller bestemte kurser.

Bonusrejsetip: Ankom et stykke tid inden studiestart

Det er altid en god idé ikke at ankomme dagen inden studiestart. Hvis du ankommer en lille uges tid inden, har du mulighed for at se stedet an, finde den bedste cykelrute til campus og vigtigst af alt komme dig over jetlagget – dette selvfølgelig kun hvis du rejser længere væk og ikke blot til Malmø.

Husk din rejseforsikring til dit udlandsophold

Hvis der er noget, der virkelig kan ødelægge et udlandsophold, så er det skyhøje hospitalsregninger. Husk derfor at købe en rejseforsikring til dit udlandsophold. safeAway tilbyder en skræddersyet rejseforsikring, så du er bredt dækket under hele dit ophold. safeAway dækker dig også, hvis du skulle få en skør idé om at prøve bungy jump, faldskærmsudspring el. lign. under dit ophold. safeAway dækker nemlig alle former for såkaldt ’ekstremsport’, så længe dette ikke udøves professionelt. Du kan læse mere om dækning ift. Ekstremsport her. safeAway dækker desuden både på studiet, i fritiden og på et eventuelt arbejde i udlandet. Det eneste safeAway ikke dækker på dit arbejde er dit erhvervsmæssige ansvar. Men dette kan du læse mere om her.
Du kan læse mere omkring, rejseforsikring til dit udlandsophold her.

Husk at pakke ja-hatten i bagagen

Det kan være meget angstprovokerende at tage alene ud i den store vide verden, så husk at pakke din ja-hat med i kufferten – ikke i bogstavelig forstand. Det tager jo desværre mere end blot et par timer at få opbygget et kendskab til området du befinder dig i, universitetet og at skabe et netværk i et fremmed land. Husk derfor ofte at minde dig selv om, hvorfor du er taget afsted og ikke blot tænke på alt det du savner ved skønne (men langt fra eksotiske) Danmark.

Bonus rejsetip: Rejs videre efter sidste eksamen

Når du alligevel er afsted i godt og vel et halvt år, hvad skader en enkelt måned eller blot et par uger så ekstra? Planlæg eventuelt en lille rejse efter din sidste eksamen, hvor du enten tager til et nyt land eller blot rejser rundt i det land du har studeret i. Så får du også muligheden for lige at bearbejde alle indtrykkene inden du vender snuden hjem mod Danmark igen.

Related links

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • backpacking
  • rejseforsikring
  • safeaway
  • ungdomsrejseforsikring
  • udlandsophold
  • udveksling
  • studerende

Kontakt

Ole Ærthøj

Pressekontakt Managing Director

Relateret materiale