Må vi leve med overgreb, vold, skoleskyderi og terror?

Mennesker har siden sin tilblivelse begået vold, overgreb og terrorisering af hinanden. En nedarvet adfærd fra vores forfædre og en væsentlig del af “menneskets natur”. Det er med andre ord et grundvilkår vi må “leve med”.

Af samme årsag har vi som enkeltpersoner og samfund et kritisk behov for en vis grad af robusthed – for ikke blot at kunne ”leve” med det onde – men “overleve” det onde.

Robuste mennesker- og i sum et robust samfund udvikler sig ved at:

• forstå og agere rationelt på de risikoindikatorer som ofte varsler om mulig vold, overgreb, skoleskyderi eller terrorhændelse (risikoforståelse)
• kunne anvende de strategier der findes for at undgå at blive offer for vold, overgreb eller terrorlignende hændelser (forebyggelse)
• i værste fald – kunne benytte de handlingsmønstre, der redder eget, dine børn, elever eller andres liv og førlighed – når det sker (beredskab).

På individniveau vælger alt for mange at overse eller acceptere ofte tydelige risikoindikatorer i de kortere og længere forhold, vi etablerer i vores liv. Når helt åpenbare signaler som varsler risiko ikke tages alvorligt – hvilket vi mennesker er alene om blandt klodens levende væsener – så øger vi vores sårbarhed.

På det samfundsmæssige plan har vi også svært ved at forholde os til den voksende trussel det er, at opholde sig i større folkemængder – som nutidens trusler og dagens nye autonome masseødelæggelsesvåben blandt andet bidrager til.

Virkeligheden er, at politiet ikke er ved din side – når du udsættes for vold, overgreb eller en terrorhandling. Du må selv være robust nok til at håndtere det – ved at forstå de forudgående signaler du får, handle hurtigt og effektivt og dermed redde livet. Ofte ganske enkelt - hvis man ved det!

Samfundet har brug for vores millioner af øjne og ører til at informere og agere på det vi ser og hører, som indikerer ”at noget kan ske – før det sker”. Vi kan ikke fortsætte med ikke at ville forholde os til livets voldelige “grundvilkår” – og fortsætte med at “købe sikkerhedstjenester og -udstyr” som “bedøver” og overtager vores alles samfundsansvar. 

Pendulet er gået for langt i retning af individualisering, egoisme og køb af “smertestillende” sikkerhed – som paradoksalt nok, blot øger din, min og samfundets sårbarhed.

Den sikkerheds- og beredskabskraft som et samfund besidder, når vi alle tager ansvar for at forebygge og om nødvendigt bekæmpe vold og overgreb, er en så enorm kraft, som er helt afgørende at ”vække til live” for at bygge nødvendig robusthed og bevare den fælles tryghed som ikke mindst børn, ældre og de mest sårbare er så afhænig af.

Vi alle må i større grad forholde os til de risici som livet altid har budt på, og tage lidt mere ansvar for os selv og dem omkring os.