Gå til indhold
Comfort Hotel Copenhagen Airport, som åbner i maj 2021, har indgået partnerskab med Indkøbsforeningen Samhandel omkring optimering af deres indkøb
Comfort Hotel Copenhagen Airport, som åbner i maj 2021, har indgået partnerskab med Indkøbsforeningen Samhandel omkring optimering af deres indkøb

Nyhed -

Comfort Hotel Copenhagen Airport er nu en del af Samhandel

Comfort Hotel Copenhagen Airport har indgået partnerskab med Samhandel omkring optimering af deres indkøb. Dermed får Comfort Hotel Copenhagen Airport frigjort tid og opnår et strammere greb om deres forretningsmæssige fokus- og kerneområder.

I maj 2021 åbner Comfort Hotel Copenhagen Airport. Hotellet er nabo til både lufthavnen og metroen, så det er nemt både at komme til lufthavnens terminaler og til Københavns centrum. Fem minutters overdækket gang, så er man i lufthavnen, og 12 minutter med metroen er man i Københavns centrum.

Hotellet og værelserne er indrettet i en urban, moderne stil. Hotellet har 605 værelser, en 2.500 kvadratmeter stor kongressal, en skybar og en dobbelthøj stueetage med bar, restaurant og Barception, som er døgnåben, hvor der er ind- og udtjekning, mulighed for at købe mad eller tage en drink. Hotellet har også morgenmadsbuffet og gym, som er tilgængeligt døgnet rundt samt strygerum på hver etage og møntvaskeri.

Samhandel holder som vanligt fokus på indkøbsfunktionen for at skabe maksimal værdi for medlemmerne, der i forvejen tæller kæder som Lübker Golf og Spa Resort, Milling Hotel, Small Danish Hotels, Sinatur, Danhostel, Zleep Hotels, Munkebjerg Gruppen, Brøchner Hotels, Nordic Choice Hotels samt op mod 100 individuelle kroer, hoteller og restaurationer landet over.

Samhandel har et stærkt set-up på såvel medlemssiden som på leverandør- og personalesiden, der vil sikre, at Comfort Hotel Copenhagen Airport træder ind i et samarbejde, der vil give dem økonomiske gevinster på deres totalindkøb, som de ikke finder andre steder. Samhandel, der i dag har godt 350 medlemmer fordelt på hele landet, vækster for tiden betragteligt.

Samhandel glæder sig over at kunne byde Comfort Hotel Copenhagen Airport velkommen.

For yderligere information kontakt venligst direktør Johanna Carlsson, Comfort Hotel Copenhagen Airport, på tlf. 7878 8210 eller adm. direktør Torben Serritslev, Samhandel, på tlf. 226 72 226.

Related links

Kontakt