Gå til indhold
Christopher Valentin, General Manager hos Go Hotel City, er glad for det tætte samarbejde med Samhandel
Christopher Valentin, General Manager hos Go Hotel City, er glad for det tætte samarbejde med Samhandel

Nyhed -

Go Hotel City bliver en del af Samhandel

Go Hotel City, København har indgået partnerskab med Samhandel omkring outsourcing af deres indkøb. Dermed får Go Hotel City frigivet tid til at fokusere 100% på egne kerneområder.

Go Hotel City åbner efter planen 1. juni 2020. For at sikre alle aftaler med kommende leverandører er på plads inden åbningen, har Go Hotel City allerede nu indgået partnerskab med Samhandel omkring indkøb.

Med opførelsen af Go Hotel City, vores andet hotel centralt i København, er vi glade for at kunne fortsætte samarbejdet med Samhandel, som vi betragter som en solid partnerplatform for vores leverandører”, siger General Manager Christopher Valentin.

På Nyopførte Go Hotel City møder du som kunde et moderne City hotel tæt på Københavns centrum og kun 300 meter fra Amager Strandpark. Hotellet består af 130 enkelt- eller dobbeltværelser samt 10 hotellejligheder, som er oplagte til langtidsophold.

Personalet på Go Hotel City har stor erfaring i at facilitere møder og konferencer for firmaer og grupper af alle størrelser. Faciliteterne er moderne og hotellets mødelokaler er store, åbne og lyse og danner de perfekte rammer til møder og konferencer.

Samhandel holder som vanligt fokus på indkøbsfunktionen for at skabe maksimal værdi for medlemmerne, der i forvejen tæller kæder som Milling Hotel, Smal Danish Hotels, First Hotels, Sinatur, Danhostel, Zleep Hotels, Munkebjerg Gruppen, Brøchner Hotels, Nordic Choice Hotels samt op mod 100 individuelle kroer, hoteller og restaurationer landet over. Med en indkøbsvolumen, der i år anslås at ramme 800 mio. kr., sikrer Samhandel sine leverandører og medlemmer gode forretningsbetingelser.

Samhandel har et stærkt set-up på såvel medlemssiden som på leverandør- og personalesiden, der vil sikre, at Go Hotel City træder ind i et samarbejde, der vil give dem økonomiske gevinster på deres totalindkøb, som de ikke finder andre steder. Samhandel, der i dag har godt 350 medlemmer fordelt på hele landet, vækster for tiden betragteligt.

Samhandel glæder sig over at kunne byde Go Hotel City velkommen.

For yderligere information kontakt venligst General Manager fra Go Hotel City, Christopher Valentin på tlf. 41 60 15 10 eller CEO hos Indkøbsforeningen Samhandel, Torben Serritslev på tlf. 226 72 226.

Kategorier

Kontakt

Anne-Marie Ølholm

Anne-Marie Ølholm

Pressekontakt PR og marketingsansvarlig 20 92 48 88
Torben Serritslev

Torben Serritslev

Pressekontakt Administrende direktør 226 72 226

Samhandel er en fællesskabsbaseret indkøbsforening for aktører i HoReCa-branchen.

Vi arbejder hver dag på at hjælpe vores medlemmer til at købe mere strategisk ind, så de ikke kun opnår en sundere bundlinje men også får frigjort tid og ressourcer til det, de er bedst til - nemlig værtsskab. Vores medlemstal tæller i dag 350 danske hoteller, restauranter, kroer, vandrehjem og kantiner, og vi bliver hele tiden flere.

Indkøbsforeningen Samhandel f.m.b.a.
Kildeparken 32, 1. sal
8722 Hedensted
Danmark