Gå til indhold
Kallehavegaard Badehotel i Løkken i Vendsyssel har indgået partnerskab med Samhandel omkring outsourcing af deres indkøb.
Kallehavegaard Badehotel i Løkken i Vendsyssel har indgået partnerskab med Samhandel omkring outsourcing af deres indkøb.

Nyhed -

Kallehavegaard Badehotel i Løkken bliver en del af Samhandel

Kallehavegaard Badehotel i Løkken har indgået partnerskab med Samhandel omkring outsourcing af deres indkøb. Dermed får Kallehavegaard Badehotel frigivet tid til at fokusere 100% på egne kerneområder, som bl.a. er at servere god mad af friske råvarer, afholdelse af arrangementer og servicere overnattende gæster.

Parret, Tina Bill og Klaus Lund har pr. 1.12.19 overtaget det 118 år gamle badehotel. Klaus Lund har tidligere været selvstændig tømmerhandler og Tina Bill kommer fra en stilling som forstander for en ungdomshøjskole og opholdssted for unge med særlige behov.

De er nu i gang med en større renovering, hvor de selv laver en stor del af arbejdet. Planen er, at til sæsonåbning d. 4. april 2020 har fællesarealerne fået et løft og mindst 10 ud af de 25 værelser vil være gennemrenoveret med eget bad og toilet. Resten af værelserne får en hurtig opfriskning, og de bliver moderniseret senere.

”Vi faldt for hotellets charme og muligheder og vil gerne fortsætte den linje, der blev lagt helt fra starten i 1902. Her på hotellet lader man op og stresser af fra hverdagens jag. Her er hyggen i højsædet, og vi glæder os meget til at byde folk velkommen på Kallehavegaard Badehotel,” siger parret.

Samhandel holder som vanligt fokus på indkøbsfunktionen for at skabe maksimal værdi for medlemmerne, der i forvejen tæller kæder som Milling Hotel, Smal Danish Hotels, First Hotels, Sinatur, Danhostel, Zleep Hotels, Munkebjerg Gruppen, Brøchner Hotels, Nordic Choice Hotels samt op mod 100 individuelle kroer, hoteller og restaurationer landet over. Med en indkøbsvolumen, der i år anslås at ramme 800 mio. kr., sikrer Samhandel sine leverandører og medlemmer gode forretningsbetingelser.

Samhandel har et stærkt set-up på såvel medlemssiden som på leverandør- og personalesiden, der vil sikre, at Kallehavegaard Badehotel træder ind i et samarbejde, der vil give dem økonomiske gevinster på deres totalindkøb, som de ikke finder andre steder. Samhandel, der i dag har godt 350 medlemmer fordelt på hele landet, vækster for tiden betragteligt.

Samhandel glæder sig over at kunne byde Kallehavegaard Badehotel velkommen.

For yderligere information kontakt venligst Ejer af Kallehavegaard Badehotel, Klaus Lund, på tlf. 20 66 28 88 eller CEO hos Indkøbsforeningen Samhandel, Torben Serritslev, på tlf. 226 72 226.

Kategorier

Kontakt