Gå til indhold
Skagen Vandrerhjem har indgået partnerskab med Indkøbsforeningen Samhandel omkring outsourcing af deres indkøb.
Skagen Vandrerhjem har indgået partnerskab med Indkøbsforeningen Samhandel omkring outsourcing af deres indkøb.

Nyhed -

Skagen Vandrerhjem bliver en del af Samhandel

Skagen Vandrerhjem har indgået partnerskab med Samhandel omkring outsourcing af deres indkøb. Dermed får Skagen Vandrerhjem frigivet tid til at fokusere 100% på egne kerneområder, som blandt andet er at servicere gæsterne samt at afholde arrangementer og lejrskoler.

Skagen Vandrerhjem ligger i rolige omgivelser ganske tæt på centrum og Skagens mange seværdigheder, og med gå-afstand til "alt".

Skagen Vandrerhjem tilbyder værelser til både individuelle, par, familier og grupper. Der er legeplads og tv-stue, og om morgenen serveres der en traditionel dansk morgenbuffet. Endvidere har Skagen Vandrerhjem mange års erfaring med lejrskoler, som rammerne er helt perfekte til. Er behovet mindre møder eller kurser, er der også fine muligheder til dette.

Samhandel holder som vanligt fokus på indkøbsfunktionen for at skabe maksimal værdi for medlemmerne, der i forvejen tæller kæder som Milling Hotel, Small Danish Hotels, Sinatur, Danhostel, Zleep Hotels, Munkebjerg Gruppen, Brøchner Hotels, Nordic Choice Hotels samt op mod 100 individuelle kroer, hoteller og restaurationer landet over.

Samhandel har et stærkt set-up på såvel medlemssiden som på leverandør- og personalesiden, der vil sikre, at Skagen Vandrerhjem træder ind i et samarbejde, der vil give dem økonomiske gevinster på deres totalindkøb, som de ikke finder andre steder. Samhandel, der i dag har godt 350 medlemmer fordelt på hele landet, vækster for tiden betragteligt.

Samhandel glæder sig over at kunne byde Skagen Vandrerhjem velkommen.

For yderligere information kontakt venligst ejer og vært på Skagen Vandrerhjem, Camilla Nordman, på tlf. 9844 2200 eller adm. direktør hos Samhandel, Torben Serritslev, på tlf. 226 72 226.

Related links

Kategorier

Kontakt

Torben Serritslev

Torben Serritslev

Pressekontakt Administrende direktør 226 72 226

Samhandel er en fællesskabsbaseret indkøbsforening for aktører i HoReCa-branchen.

Vi arbejder hver dag på at hjælpe vores medlemmer til at købe mere strategisk ind, så de ikke kun opnår en sundere bundlinje men også får frigjort tid og ressourcer til det, de er bedst til - nemlig værtsskab. Vores medlemstal tæller i dag 350 danske hoteller, restauranter, kroer, vandrehjem og kantiner, og vi bliver hele tiden flere.

Indkøbsforeningen Samhandel f.m.b.a.
Kildeparken 32, 1. sal
8722 Hedensted
Danmark