Gå til indhold
Skovshoved Hotel har indgået partnerskab med indkøbsforeningen Samhandel omkring outsourcing af deres indkøb.
Skovshoved Hotel har indgået partnerskab med indkøbsforeningen Samhandel omkring outsourcing af deres indkøb.

Nyhed -

Skovshoved Hotel bliver en del af Samhandel

Skovshoved Hotel har indgået partnerskab med Samhandel omkring outsourcing af deres indkøb. Dermed får Skovshoved Hotel frigivet tid til at fokusere 100% på egne kerneområder.

Skovshoved Hotel er et familieejet hotel beliggende kun få kilometer nord for København. Hotellets historie går tilbage til 1660 og startede som et beskedent badehotel. Siden har hotellet gennemgået en række ændringer og renoveringer, senest i 2003, der i dag giver gæsterne det hippe og hyggelige på én gang.

Skovshoved Hotel er et velfungerende hotel med 22 stilfulde men hjemligt indrettede værelser, og byder på lounge, møde-, konference og festlokaler med plads op til 120 personer. Desuden er hotellets unikke beliggenhed og omgivelser et oplagt sted til møder med teambuilding eller andre sociale aktiviteter.

Restauranten på Skovshoved Hotel drives af den anerkendte A Hereford Beefstouw. A Hereford Beefstouw Skovshoved har fokus på oksekød i særklasse – og lidt til. Menukortet indeholder nemlig både alle klassikerne fra de anerkendte Hereford restauranter, men også en række fiske- og vegatarretter. Og endelig er menukortet tilpasset de lokale smagsløg med nøje udvalgte retter og detaljer, som kun findes på Skovshoved Hotel.

Samhandel holder som vanligt fokus på indkøbsfunktionen, for at skabe maksimal værdi for medlemmerne, der i forvejen tæller kæder som Milling Hotel, Small Danish Hotels, First, Sinatur, Danhostel, Zleep Hotels, Munkebjerg Gruppen, Brøchner Hotels, Nordic Choice Hotels samt op mod 100 individuelle kroer, hoteller og restaurationer landet over.

Samhandel har et stærkt set-up på såvel medlemssiden som på leverandør- og personalesiden, der vil sikre, at Skovshoved Hotel træder ind i et samarbejde, der vil give dem økonomiske gevinster på deres totalindkøb, som de ikke finder andre steder. Samhandel, der i dag har godt 350 medlemmer fordelt over hele landet, vækster for tiden betragteligt.

Samhandel glæder sig over at kunne byde Skovshoved Hotel velkommen.

For yderligere information kontakt venligst Hotel Manager Skovshoved Hotel, Eva Nadelmann Haahr på tlf. 39 64 00 28 eller CEO hos Indkøbsforeningen Samhandel, Torben Serritslev på tlf. 226 72 226.

Kategorier

Kontakt

Anne-Marie Ølholm

Anne-Marie Ølholm

Pressekontakt PR og marketingsansvarlig 20 92 48 88
Torben Serritslev

Torben Serritslev

Pressekontakt Administrende direktør 226 72 226

Samhandel er en fællesskabsbaseret indkøbsforening for aktører i HoReCa-branchen.

Vi arbejder hver dag på at hjælpe vores medlemmer til at købe mere strategisk ind, så de ikke kun opnår en sundere bundlinje men også får frigjort tid og ressourcer til det, de er bedst til - nemlig værtsskab. Vores medlemstal tæller i dag 350 danske hoteller, restauranter, kroer, vandrehjem og kantiner, og vi bliver hele tiden flere.

Indkøbsforeningen Samhandel f.m.b.a.
Kildeparken 32, 1. sal
8722 Hedensted
Danmark