Pressemeddelelse -
Indkøbsforening fortsætter vækst og leverer igen rekordresultater
2023 blev et rekordår for Indkøbsforeningen Samhandel f.m.b.a, der i daglig tale omtales Samhandel og er en nonprofit indkøbsorganisation for aktører i HORECA-branchen. Samhandel forhandler på vegne af alle sine medlemsvirksomheder for at sikre dem markedets bedste og mest konkurrencedygtige indkøbsprodukt. I 2023 sendte Samhandel 130. mio. kr. tilbage til medlemmerne og leverede bedste resultat nogensinde på såvel omsætning, overskud, tilbagebetaling og antallet af medlemmer.
Det står nu klart, at 2023 bliver Samhandels hidtil bedste regnskabsår, hvor foreningen opnåede en historisk høj tilbagebetaling på hele 130 mio. kr. til foreningens medlemmer, som tæller hoteller, restauranter, kroer, kantiner, idrætsfaciliteter og vandrerhjem. Over de seneste fire år er tilbagebetalingen mere end fordoblet, og omsætningen er i samme periode steget med intet mindre end 95%.
Den succesfulde udvikling skyldes blandt andet Samhandels ufravigelige strategi om at rådgive og hjælpe medlemmerne med at optimere og effektivere deres indkøb og derigennem skabe mere lønsomme forretninger. En strategi som er efterspurgt i HORECA-branchen, hvor antallet af medlemmer har været stigende siden foreningens start i 2007 og i dag tæller 400 medlemmer.
”Med afsæt i en stærk indsats fra vores medarbejdere og stor opbakning fra vores mange loyale medlemmer, sikrede vi igen i 2023 omsætningsrekord og leverede et rekordstort beløb tilbage til medlemmerne. I et marked, der stadig er meget afvigende og usikkert, har det afgørende betydning for vores medlemmer, at vi holder momentum og sikrer, at vi fortsat er det førende produkt i vores felt,” udtaler Torben Serritslev, som har været adm. direktør i Samhandel siden 2014.
”Vi vil gerne være med til at skabe en sundere HORECA-branche i Danmark og har en mission om at udvikle branchen via konstant nytænkning og innovation inden for vores felt. Vi er derfor også meget taknemmelige for tilliden fra vores mange medlemmer. Det er en tillid, som alle i Samhandel arbejder hårdt for at bevare hver dag,” tilføjer direktøren.
For medlemmerne er det imidlertid ikke kun gode priser og adgang til markedets bedste leverandører, der efterspørges. Med Samhandels digitale værktøjer kan de effektivisere deres samlede indkøb og leveringer, spare tid og ressourcer og få indblik i vigtige nøgletal. Indblik og overblik som er afgørende konkurrenceparametre i et presset marked, hvor man skal gøre sig umage for at opnå en positiv bundlinje.
”Vi startede vores digitaliseringsrejse for mange år siden og har igennem mange år oparbejdet en stor mængde data og viden om markedet og indkøbet i branchen. Det er det, vi ser værdien af i dag og kan hjælpe og rådgive vores medlemmer ud fra. Udover indkøb, forhandling, service og kontrol, skal fortsatte investeringer inden for Data Warehouse, BI og AI medvirke til at drive udviklingen af Samhandel frem mod 2030, og her har vi en særlig opmærksomhed på Machine Learning,” forklarer Torben Serritslev.
Fremtiden i Samhandel involverer også afdækning af forskellige digitale rapporteringsmuligheder. Kravene til rapportering inden for blandt andet ESG stiger, hvorfor det naturligvis også er et område, der arbejdes i.
”Vi står overfor det næste skridt på vores digitaliseringsrejse i Samhandel. Selv om vi allerede i dag er datadrevne, skal vi fremadrettet være endnu mere datadrevne og kunne skræddersy vores services til medlemmernes individuelle behov. Med vores netop overståede digitale omlægning, kombineret med et nyt ERP-system, kommer vi i de kommende år til at levere data og information, som vil skabe enorm værdi for vores 400 medlemsenheder. Vi holder pt. kortene lidt tæt til kroppen, men det bliver en rejse, hvor vi løbende lancerer nye tiltag til vores medlemmer. Vores vision om at være det mest værdiskabende indkøbsprodukt i branchen forpligter, så vi gør os umage," slutter Torben Serritslev.


For yderligere information kontakt adm. direktør Torden Serritslev fra Samhandel på: ts@samhandel.dk eller mobil: 33 60 45 05.
Related links
Emner
Regions
- Samhandel er en indkøbsorganisation for aktører i HORECA branchen.
- Antallet af medlemmer er steget markant de seneste 4 år og tæller i dag 400 danske hoteller, restauranter, kroer, vandrehjem og kantiner og idrætsfaciliteter.
- Medlemmer af Samhandel har adgang til nogle af landets bedste leverandører, hvor alle varer og priser på forhånd er forhandlet af Samhandel.
- Medlemmer kan også supplere deres indkøb fra leverandører uden for Samhandel.
- Med Samhandels strategiske indkøbsplatform sikres medlemmerne ikke kun gode priser, men også kontrol af priser, klarhed over indkøbshistorik og mulighed for at sammenligne varer og priser.
- Medlemmer af Samhandel sparer ikke kun penge og opnår en sundere bundlinje, de sparer også tid, som de i stedet kan bruge til at udvikle deres forretning.
- Som medlemsejet organisation tilbagebetaler Samhandel al overskud og bonus til medlemmerne hvert kvartal.
- Medlemmer af Samhandel sparer mellem 3% - 20% på deres indkøb, afhængigt af i hvor høj grad de bruger Samhandels indkøbsplatform og forhandlede priser og rabatter.
- Samhandel har til huse i Kildeparken i Hedensted.