Pressemeddelelse -

Folkedyb – Et fænomen der kun bor og lever på Samsø, med alt det, der er.


Folkedybet er et rum til den udstrakte tale- og ytringsfrihed. Vi har tilbageerobret begrebet fra den negative opfattelse af det folkelige og lokale, og bruger det helt bevidst som modstykke til ”den dybe stat”.På Samsø har vi i fællesskab formået at omstille fællesskabet, så vi i dag er energineutrale. Nu handler den grønne dagsorden om klima. Både her og i de mange andre lokalsamfund skønner vi at der mangler rum til at mødes og blive oplyst om de mange forandringer, der skal til. Folkedybet kan måske blive dét samtalerum og sted at mødes fysisk. Folkedybet er alle os, som besinder os sammen ved at vi'et lytter dybere i både medgang og modstand. Energiakademiet har erfaringer, og vi øjner at et grønt samfundslaboratorium for Samsø kan se dagens lys på festivallen i august. Energiakademiet vil indgyde til mod, håb og tro og kærlighed, og invitere front-løbere fra den grønne omstilling til at inspirere os på Samsø, så vi kan blive ved.

FESTIVAL Folkedybets intention er at vi om sommeren kan sætte en ramme for en samtalefestival sammen med Samsø, hvor der deles ideer, overvejelser og besværligheder med det klare mål at blive klogere. Det er nødvendigt at vi gør det sammen! Målet er at få det folkelige engagement fra Samsøs grønne omstilling med over i arbejdet med de lokale klimaplaner.Festivalen er for dig, mig og alle de andre, her er meningen at opleve hvad det vil sige at være en del af et lille selvstændigt samfund – eller måske en nation i en stor verden. På festivalen diskuterer vi hvilke erfaringer Samsø har opnået fra det utal af tværgående og demokratiske og aktivistiske samarbejder, som stadig i dag skaber de afgørende ændringer, der holder i det lange løb.Vi forsøger sammen at holde fokus på den grønne dagsorden og have opmærksomhed på hvordan vi handler bedre og sjovere og inspirerer den næste generation til at iværksætte de fællesskaber, der handler. 

INVITATION Har du og din organisation, forening eller virksomhed lyst til at være med, så er der plads til oplæg, workshops og events.Vi ønsker ikke keynotes og ekspertindlæg men nysgerrige spørgsmål og opklarende samtaler, der kan føre os ind i næste epoke af den store omstilling - og ikke mindst med de spørgsmål lokalsamfundene står overfor. Det handler nok mere om Whats in it for me - end det handler om NIMBY . Samsø er dejlig i august og vi mener vi har de bedste forudsætninger for at danne ramme om en rigtig god samtale om den meget svære opgave.Tag din bestyrelse med - dine medarbejdere eller dit netværk og vær med til at sætte rammerne for en positiv landdistrikts-udvikling i tråd med de klimamål, vi skal opfylde.Pressemeddelse 3. juni 2022 

Læs mere om Folkedybet her: https://energiakademiet.dk/fol... 

Kontakter

Mikkel Bruun. mb@energiakademiet.dk +45 53 66 19 66 

Malene Lundén ml@energiakademiet.dk +45 20 96 44 58 

Samsø Energiakademi fungerer lokalt som samlingssted for Samsøs mangfoldige foreningsliv og nationalt og internationalt som et fyrtårn for vellykkede, sociale forandringsprocesser. Energiakademiet afholder møder og sammenkomster inden for uddannelse, forskning, kurser, seminarer og udstillinger om energi og klima med fokus på bæredygtige ressourcer.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • folkedybet
  • samsø
  • lokalsamfund
  • samfundsakademi
  • lokale virksomheder
  • bæredygtigt samfund

Vidste du at...?

Samsøs  elforbrug i dag dækkes 100% af 11 landbaseret vindmøller, ligesom 70% af. varmen kommer fra vedvarende energikilder. Vindmøllerne på Samsø har krævet en investering på 300 millioner kroner, og 3700 samsinger har personligt investeret 70% af de i alt 440 millioner i vedvarende energi.

Kontakt

Malene Lundén

Pressekontakt Kommunikations leder +45 20 96 44 58