Pressemeddelelse -

Samsø vinder UN "Global Climate Action Award"

Samsø er som det første lokalsamfund i verden blevet tildelt FN’s pris som ’Climate Leader’. Prisen gives som en anerkendelse af en indsats, der skaber klimahandling, som andre kan kopiere og opskalere.

I 1997 blev Samsø udnævnt som Danmarks vedvarende Energi-Ø, hvilket var startskuddet til en fælles indsats, der ti år senere resulterede i, at øen blev selvforsynende med vedvarende energi. Delegationer fra hele verden har siden besøgt Samsø og Samsø Energiakademi og har her hentet inspiration med hjem til at skabe klimahandling andre steder i verden. I dag anerkendes Samsøs indsats som rollemodel med en af 11 FN awards, der anerkender global klimahandling.

”Det er en usædvanlig flot og samtidig meget velfortjent pris, samsingerne får i dag. Den anerkendelse, prisen er udtryk for, er en anerkendelse af de forandringer, som rigtig mange på øen har bidraget og fortsat bidrager til. Vi sætter handling bag ord og skaber en reel grøn omstilling ved, at civilsamfund, virksomheder, energiakademi og kommune arbejder sammen om konkrete løsninger. Jeg håber, at alle samsinger i dag vil tage anerkendelsen til sig og fejre vores flotte pris”, udtaler Søren Hermansen, Samsø Energiakademi.

læs mere her: https://www.samsoe.dk/kommunen...

Related links

Emner

  • Energispørgsmål

Kategorier

  • nyhedsbreve
  • global omstilling
  • de 17 verdensmål
  • samsø energiakademi
  • folkedybet
  • samsø
  • bæredygtigt samfund

Vidste du at...?

Samsøs  elforbrug i dag dækkes 100% af 11 landbaseret vindmøller, ligesom 70% af. varmen kommer fra vedvarende energikilder. Vindmøllerne på Samsø har krævet en investering på 300 millioner kroner, og 3700 samsinger har personligt investeret 70% af de i alt 440 millioner i vedvarende energi.

Kontakt

Malene Lundén

Pressekontakt Kommunikations leder +45 20 96 44 58