Pressemeddelelse -

Samsøs mission er måske også FNs mission. Hvad kan vi bruge verdensmålene til?

FN’s 17 Verdensmål udpeger universelle udfordringer, inden for basale behov som mad, uddannelse, energi, sundhed og naturpleje samt mere idealistiske mål som lighed, partnerskab og ansvarlighed. Verdensmålene er både brede og dybe – og retningsgivere for lokal, national og international bæredygtighed.

Mål nummer 7 handler om bæredygtig energi. Under overskriften ”Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris” understøtter FN en udvikling, der ikke kun gælder for udviklingslandene, men også gavner klimaet på lang sigt, i form af mere vedvarende og grøn energi.

Energiakademiet og Samsø har ubevidst og bevidst arbejdet med verdensmål og bæredygtighed, længe før, FN meldte de 17 mål ud. Det er en naturlig konsekvens af at være en lille ø, der er udfordret på for eksempel forsyningssikkerhed, arbejdspladser og økonomi. Derfor er det store spørgsmål, ikke kun for Samsø som samfund, men for mange lokal samfund, hvordan fælleskabet kan handle på at nærme sig de 17 mål, så det lokale stadigvæk er en gyldig del af den globale udvikling.

På Energiakademiet har vi siden 2016 diskuteret FNs mål og skabt spinkle tiltag, som spænder fra at skabe undervisningsmateriale til Samsø skole til at invitere civilsamfundet til at handle på nødvendighedens dagsorden. Ikke nogen enkel opgave! På Energiakademiet skønner vi at det at være åben og undersøge og arbejde med målene, giver øget indsigt og viden om hvilke udfordringer vi alle står over for.

Emner

  • Miljøpolitik

Kategorier

  • de 17 verdensmål

Regions

  • Samsø

Energiakademiet

Energiakademiets placering finder du centralt i Danmarks midte, på øen Samsø. På østsiden fines byen Ballen, og her ligger Energiakademiet. Energiakademiet er en projektorganisation, som arbejder med konsekvenserne af klimaforandringer.

Energiakademiet er samtidig et fysisk samlings- og mødested for alle slags mennesker med interesse for bæredygtig samfundsudvikling. Energiakademiet har et foreningsformål, som i sin enkelthed omhandler formidling af viden om helhedsorienterede samarbejdsprocesser. Energiakademiet har 8 fuldtidsansatte som bor på Samsø hele året. De 8 ansatte har fagkompetencer indenfor samfundsudvikling og bæredygtige løsninger.

Akademiets navn er inspireret af det gamle Grækenland.
Energiakademiet fungerer lokalt som samlingssted for øens mangfoldige foreningsliv.
Energiakademiet afholder ofte møder og sammenkomster, hvor emner holder sig inden for uddannelse, forskning, kurser, møder, seminarer og udstillinger om energi og klima med fokus på bæredygtige ressourcer.

Kontakt

Malene Lundén

Pressekontakt Kommunikations leder +45 20 96 44 58

Relateret materiale