Pressemeddelelse -
Årets soundbar-nyheder fra Samsung – nyt design forener form og funktion
Samsungs nyeste lydnyheder er nu kommet til Danmark. Nyhederne for 2025 kombinerer opdateret design med avanceret AI-teknologi for at skabe en endnu mere intelligent og medrivende lydoplevelse – samtidig med at brugerne får større valgfrihed til at finde det produkt, der passer bedst til netop deres hjem. Fra i dag er årets modeller tilgængelige via Samsungs hjemmeside, og herunder finder du de vigtigste nyheder.
HW-Q995F – Samsungs topmodel med ny slank subwoofer
Efter succesen med HW-Q995D kommer nu den opgraderede efterfølger HW-Q995F. Soundbaren byder ikke kun på et nyt og elegant design – den kommer også med en helt ny subwoofer, som kun er halvt så stor som forgængeren. Det giver reduceret resonans, stabil bas og skarp præcision – samtidig med at subwooferen lettere kan skjules i stuen.
For en mere personlig lydoplevelse er HW-Q995F udstyret med flere AI-drevne lydoptimeringer, herunder:
● Dynamic Bass Control – Ved hjælp af algoritmer baseret på maskinlæring kan forvrængning modvirkes, allerede før den opstår, for at levere en ren og kraftfuld baslyd.
● SpaceFit Sound Pro – Kalibrerer lyden ved hjælp af indbyggede målemikrofoner, der analyserer rummets akustik – både efterklang og basgengivelse.
● Q-Symphony – Samsungs velkendte teknologi, der lader soundbaren samarbejde med tv’ets egne højttalere for en større lydoplevelse. Nu kan den også bruge information fra den tilsluttede Samsung TV-processor til at fremhæve stemmer og dialog.
● Active Voice Amplifier Pro – Analyserer indholdet i realtid og fremhæver dialogen, mens baggrundslyde dæmpes – så du lettere kan følge med i samtalerne i dine yndlingsserier og film.
HW-Q995F kan nu bestilles via Samsungs hjemmeside til en vejledende startpris på 11 499 DKK.
HW-QS710F – Nyt design giver større fleksibilitet i stuen
HW-QS710F er designet med maksimal alsidighed for øje og passer lige godt til vægmontering som til placering på tv-bordet. Ligesom en kamæleon tilpasser soundbaren sig efter sin placering – den er nemlig udstyret med en indbygget gyrosensor, som automatisk registrerer, om den er placeret horisontalt eller vertikalt, og sørger for, at de rigtige lydkanaler sendes til de rigtige højttalerelementer. Uanset placering vil den for Dolby Atmos vigtige øvre kanal altid have sine egne højttalere. Det giver er en tydelig og omsluttende 3D-lyd – uanset hvor og hvordan du placerer den.
HW-QS710F kan nu bestilles via Samsungs hjemmeside til en vejledende startpris på 5 999 DKK.
Emner
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com