Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Fra København til Nordjylland: To vidt forskellige grupper deler samme elektronik-krav

Andelen af danskerne, der ønsker, at hjemmets elektronik skal være et møbel, der vækker opsigt i sig selv, er faldet i løbet af de seneste år - i stedet vælger danskerne elektronik ud fra et ønske om, at det ikke må forstyrre boligindretningen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Norstat på vegne af Samsung[1].

Uanset hvor du er fra i landet, vil du formentligt nikke genkendende til, at hjemmets elektronik meget gerne må blende ind og komplimentere boligindretningen. Men er du enten mand i alderen 44-55 år fra Nordjylland eller ung kvinde mellem 18-28 år og fra København, så er du nok i særligt høj grad enig. Det er nemlig de to grupper – baseret på køn – der går mest op i, at tv’et matcher boligindretningen.

Når vi ser på mændenes svar på tværs af regioner og aldersgrupper, er det de midaldrende nordjyder (44-55 år), der skiller sig mest ud. Her svarer næsten syv ud af ti (67 pct.), at deres tv skal matche boligindretningen. Kigger vi på kvinderne, er det de unge voksne (18-28 år) i Hovedstaden, der markerer sig tydeligst. 42 pct. i denne gruppe går mest op i, at tv’et passer ind i boligindretningen.

Forskel trods alt: I hvert fald én ting adskiller de nordjyske mænd fra kvinderne i København

Kigger vi igen på de nordjyske, midaldrende mænd (44-55 år) og de unge voksne kvinder (18-28 år) fra Hovedstaden, skinner en forskel alligevel igennem: Kvinderne går betydeligt mere op i design, end de nordjyske mænd, når det kommer til smartphones. Hele 66 pct. af kvinderne svarer nemlig, at smartphonens design er vigtigt, hvoraf kun 17 pct. af mændene svarer det samme.

”Vi ved fra andre undersøgelser[2], at kvinder i mange familier ofte vælger designet i hjemmet og har stærke holdninger til det. Så at æstetikken vægtes højt, når kvinder køber smartphones, giver god mening. Det er i høj grad også et produkt, hvor vores oplevelse er, at mange mandlige købere går op i funktioner som det primære og sekundært designet,” siger Søren Rinnov Østergaard som er Landechef for Samsung i Danmark.

Om rundspørgen
Rundspørgen er udført af Norstat på vegne af Samsung for at undersøge danskernes holdning til design af elektronikprodukter. Dataindsamlingen har fundet sted mellem d. 11.-22. august 2025. Rundspørgen dækker Danmark (1013 respondenter).

[1] Rundspørgen er udført af Norstat på vegne af Samsung for at undersøge danskernes holdning til design og teknologi. Dataindsamlingen har fundet sted mellem 11.-22. august 2025. Rundspørgen dækker Danmark (1013 respondenter).

[2] https://www.bolius.dk/kvinder-bestemmer-indretningen-i-hjemmet-men-maendene-er-paa-vej-89769

Emner


Om Samsung Electronics Co., Ltd.

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Kontakt