Gå til indhold
Her er Samsungs nye soundbarer 2024

Pressemeddelelse -

Her er Samsungs nye soundbarer 2024

Samsungs seneste nyheder inden for lyd kommer nu til det nordiske marked. Nyhederne for 2024 omfatter smart design og innovative funktioner, der maksimerer lyd- og billedoplevelsen. Årets modeller er tilgængelige fra i dag på Samsungs hjemmeside. Nedenfor kan du læse mere om årets soundbar- og lydnyheder fra Samsung.

Q995D gør Samsungs soundbar-oplevelse smartere end nogensinde

Samsungs hero-model i Q-serien, Q995D, egner sig til dem med særligt høje krav, når det kommer til underholdning derhjemme. Soundbaren kommer med 11.1.4-kanals konfiguration og Dolby Atmos, der giver fordybende tredimensionel surround. Til gameren kommer Q995D med HDMI 2.1 pass through, der gør det muligt at tilslutte blandt andet spilkonsoller med 4K@120Hz via soundbaren.

I år har Q995D fået flere nye smarte funktioner, der er med til at forbedre forskellige typer oplevelser derhjemme – hvad end du vil have den til at lyde af mere eller mindre!

  • Private Rear Sound giver dig mulighed for at se dit yndlingsprogram eller din yndlingsfilm færdig uden at forstyrre resten af hjemmet. Funktionen gør det muligt kun at afspille tv-lyden gennem de bageste højttalere, som er placeret tættest på seeren.
  • Sound Grouping sætter stemningen, når du vil fylde hele rummet med musik. Ved at slå Sound Grouping til, synkroniseres soundbaren og baghøjttalerne så de alle lyder ens. Det sikrer, at musikken lyder lige godt, uanset hvor du står i rummet.

Q995D kan bestilles nu på Samsungs hjemmeside med en vejledende pris på 11 499 DKK.


Den elegante S-serie får et ny og endnu mindre familiemedlem

I år får Samsungs populære S-serie en lillesøster: S700-serien. Ud over den superslanke S811D/S810D-soundbar med en dybde på kun 1,6 tommer – hvilket svarer til en tredjedel af dybden på konventionelle soundbarer – er der nu en mindre variant. S710D (sort) og S711D (hvid) er designet til at matche mindre tv-modeller. Ligesom de andre soundbarer i S-serien er modellen velegnet til dem, der vil have en stor og fyldig lyd, men samtidig vil have en soundbar, der ikke fylder, og som passer ind i hjemmets øvrige indretning.

S811D/S810D og S711D/S710D kan nu bestilles på Samsungs hjemmeside til en vejledende startpris på 5 999 DKK og 4 699 DKK.

Blandt årets lydnyheder finder vi også Samsung Music Frame, der blev lanceret på det danske marked i begyndelsen af maj. Mere information om den smarte og indretningsvenlige højttaler og ramme, kan findes her.

Emner


Om Samsung Electronics Co., Ltd.

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Kontakt

RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån

Samsung Electronics Nordic AB

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Samsung Electronics Nordic AB
Torshamnsgatan 48
164 40 Kista
Sweden
Besøg vores andre nyhedsrum