Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Kommer snart: Privatlivet får et nyt sikkerhedslag

Samsungs nye frontlinje for privatliv sikrer, at dine hverdagsøjeblikke forbliver dine egne

Vores telefoner er vores mest personlige rum, men vi bruger dem de mindst private steder. I bussen, i elevatoren og hvor vi end står i kø, bliver vores digitale vasketøj luftet for alle. Og i takt med at telefoner i stigende grad tilpasser sig vores rutiner og præferencer, vokser bekymringerne om privatlivets fred.

Og bekymringerne er ikke grebet ud af den blå luft. En ny undersøgelse foretaget af Norstat på vegne af Samsung viser, at knap ni ud af ti danskere (87 %) er bekymrede for, om deres personlige data bliver holdt private og sikre på deres elektroniske enheder.

Derfor vil Samsung snart afsløre et nyt lag af privatliv, der beskytter din telefon mod skulder-surfing. Du får plads til at tjekke dine beskeder eller stige på et tog i myldretiden uden at tænke over, hvem der kigger med.

Beskyttelse udviklet gennem flere år, som du kan skræddersy til dit behov

Ikke alle har brug for samme niveau af privatlivsbeskyttelse. Det nye lag giver dig mulighed for at vælge, hvad der fungerer bedst for dig. Du kan tilpasse det, så du øger din beskyttelse med bestemte apps eller når du indtaster adgangsoplysninger til private områder på din telefon. Med flere indstillinger til justering af synlighed kan du begrænse, hvad andre kan se, baseret på det niveau af privatlivsbeskyttelse, du har brug for.

Norstats rundspørge i Danmark viser også, at kun lidt flere end én ud af ti (16 %) ved, hvilke data deres apps og enheder henter ned om dem, og mere end syv ud af ti (74 %) mener, at tech-virksomheder burde gøre mere for at støtte forbrugere i at beskytte deres personlige data – et behov, der er særligt udtalt blandt de ældre. Derfor er fleksibilitet og valgfrihed centrale elementer i Samsungs nye tilgang til privatlivsbeskyttelse.

Du kan også vælge at beskytte bestemte dele, f.eks. pop op-meddelelser. Det er en skræddersyet tilgang, som du kan finjustere eller slukke helt, i stedet for en generel tilgang.

Det har taget over fem år at udvikle, teste og finjustere den nye funktion. Vi har undersøgt, hvordan folk bruger deres telefoner, hvad de betragter som privat, og hvordan sikkerhed bør føles i hverdagen. Resultatet er en fusion af hardware og software, kalibreret af Samsungs eksperter til at beskytte dig uden at være i vejen.


Samsungs nye standard for mobil privatlivsbeskyttelse

Dette er den seneste i en række Samsung Galaxy-innovationer, der er designet til at beskytte din enhed. Der er ingen privatlivsbeskyttelse uden stærk sikkerhed. I mere end et årti har Samsung Knox etableret flere lag af beskyttelse til Samsung Galaxy-enheder, fra dedikeret sikkerhedshardware som Knox Vault til økosystemforsvar som Knox Matrix. Denne seneste sikkerhedsforanstaltning bygger på forpligtelsen til sikkerhed og introducerer privatlivsbeskyttelse på pixelniveau.

Privatliv, du kan se, og sikkerhed, du kan mærke – og det kommer snart til Samsung Galaxy.

Om rundspørgen

Rundspørgen er udført af Norstat på vegne af Samsung for at undersøge danskernes holdning til sikkerhed og design af elektronikprodukter. Dataindsamlingen har fundet sted mellem d. 11.-22. august 2025. Rundspørgen dækker Danmark (1013 respondenter i alderen 18-56+).

Emner


Om Samsung Electronics Co., Ltd.

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Kontakt

  • 001-Coming-Soon-A-New-Layer-of-Privacy-Five-Years-in-the-Making-MAIN_Thumbnail.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1440 x 960, 557 KB
    Download