Pressemeddelelse -

Santa Maria køber certifikater til bæredygtigt produceret palmeolie

– Santa Maria er en af de første virksomheder, der tager denne beslutning,både i branchen og internationalt. Jeg er glad og stolt over, at vi som virksomhed tager dette store og vigtige skridt. Dette er vores måde at tage ansvar på, at vise vores samfundsengagement og vise, at kvalitetsog miljøarbejde er en selvfølgelighed for os, siger Sandra Flodström, kvalitetschef hos Santa Maria i Sverige. 

Palmeolie udvindes af oliepalmens frugter og er en vigtig ingrediens i Santa Marias produktion af friterede majsprodukter. Oliepalmeplantager etableres som regel på jorder, hvor der tidligere har vokset tropisk regnskov. Skoven brændes af og fældes for at give plads for landbrugsland. Den hurtige ekspansion af oliepalmeplantager i Sydøstasien udgør en stor trussel mod nogle af verdens vigtigste regnskovsområder. Når plantagerne udbygges, sker det på bekostning af både natur, miljø og lokalbefolkning. 

– Palmeolie er samtidig en vigtig eksportvare for de lande i Sydøstasien, som producerer olien, og produktionen beskæftiger mange mennesker. Det er derfor vigtigt, at finde en bæredygtig måde at producere palmeolie på. For os er det selvfølgelig vigtigt, at vi er med og tager vores del af ansvaret, mener Sandra Flodström. 

På initiativ af blandt andet WWF Verdensnaturfonden, oprettede virksomheder og interessegrupper fra flere 
lande en global organisation, RSPO – Roundtable on Sustainable Palm Oil – for i en åben og gennemsigtig proces at fremsætte kriterier for en bæredygtig produktion af palmeolie, som inkluderer både sociale, økologiske og økonomiske krav. Santa Maria har støttet RSPO fra starten og er et af de cirka 200 medlemmer, der har ført processen fremad. Ved det femte Roundtable-møde i november 2007 blev der truffet afgørende beslutninger, som gør det muligt at købe palmeolie, der er certificeret i henhold til RSPO’s kriterier, i løbet af første halvår af 2008. 

Santa Maria har i mange år købt råvarer globalt og har et engagement i den verden, virksomheden opererer i. Virksomheden bliver nu en af de første levnedsmiddelvirksomheder i Europa, der køber certifikater til bæredygtig produktion af palmeolie. Virksomheden Green Palm Ltd. er den virksomhed, der har fået eneret af RSPO til i to år at varetage handlen med certifikater. – Vi vil komme til at købe certifikater til hele den mængde olie, vi anvender under varemærket Santa Maria. Ved at købe certifikater forsikrer vi os om en bæredygtig produktion af en vis mængde olie, der svarer til den olie, vi benytter, siger Sandra Flodström. 

WWF Verdensnaturfonden støtter Santa Marias stillingtagen og handlemåde. 
– WWF ønsker Santa Marias tilkendegivelse velkommen som et vigtigt første skridt og opfordrer også andre nordiske virksomheder til at følge efter og støtte bæredygtig palmeolieproduktion og købe palmeolie, der er produceret i henhold til RSPO’s kriterier, siger Matthias Diemer, palmeolieekspert hos WWF i Schweiz. 

For pressebilleder gå ind på Santa Marias presserum på Newsdesk: 
http://www.newsdesk.se/pressroom/santa_maria 

For yderligere information 
Sandra Flodström, kvalitetschef hos Santa Maria 
Telefon: +46 31 67 42 00 
E-mail: sandra.flodstrom@santamaria.se 

Ida Thuesen, WWF Verdensnaturfonden 
Telefon: +45 35 24 78 62, 20 33 78 62 
E-mail: i.thuesen@wwf.dk

Related links

Emner

  • Fødevarer

Kategorier

  • tilberedningsmåder
  • madolie
  • økologisk palmeolie
  • økologi
  • bæredygtig olie
  • bæredygtighed
  • palmeolie
  • wwf
  • verdensnaturfonden
  • krydderier
  • opskrifter
  • ingredienser
  • økologiske ingredienser
  • okølogiske madvarer

I begyndelsen af 1900 tallet var Nordfalks en lille krydderivirksomhed i Gøteborg. I dag er vi Nordens største smagstilsætningsvirksomhed med over 400 ansatte.

En fantastisk udvikling, som bunder i, at vi har holdt fast i at ville være den bedste på krydderier og spændende smagsretninger fra hele verden. Vi rejser hele tiden rundt og samler ideer samt inspiration, og øger vor kendskab til krydderier.

I dag er vi størst i Norden på krydderier, grillprodukter og Tex Mex samt på Thai og India produkter gennem vores Spicy World koncept. På kort tid har vi endda etableret os som markedsledere flere steder i Europa, og det er der, vi ser vor ekspansive fremtid. Vort mål er at blive størst i Nordeuropa på krydderier og fortrukende leverandør på Grill, Tex Mex, Thai og India.

Kontakt

Santa Maria

Pressekontakt 4396 7900

Relateret materiale