Pressemeddelelse -
SAS er verdens første som får platin i IATA Fast Travel Award
SAS er det første flyselskab i verden, som har nået platin-niveau i IATA Fast Travel Award. Det betyder, at SAS tilbyder sine passagerer over 80 procent af IATAs udvalgte self service-muligheder på flyrejsen.
For at nå Platin skal mindst 80 procent af de produkter, flyselskabet tilbyder deres passagerer på flyrejsen, være forskellige typer af self service-alternativer. Det krav opfylder SAS, og vi er dermed det første flyselskab i verden, der modtager denne pris.
- Vi er meget stolte over at modtage denne pris fra IATA. Vi arbejder hele tiden på at forbedre og udvikle løsninger, som gør flyrejsen mere enkel og smidig for vores passagerer. Prisen er derfor en tydelig bekræftelse på, at vi er på forkant, når det gælder tidsbesparende løsninger, siger Philip Wågnert, Produkt och utvecklingschef i SAS.
IATA har som mål at 80 procent af verdens flypassagerer i 2020 skal tilbydes en komplet mulighed for at vælge self service på rejsen. Det vil skabe et mere enkelt og hurtigere flow gennem alle de processer flyrejsen er omfattet af. Mere information om IATA Fast Travel Award se www.IATA.org.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
SAS' presseafdeling på telefon 32 32 31 35
SAS er skandinaviens største flyselskab med billige fly til destinationer i Skandinavien, Europa, USA og Asien. SAS lavpriskalender giver nemt et overblik over vores indenrigs og internationale flyvninger. SAS er medlem af Star Alliance.
Emner
- Flytrafik
Kategorier
- sas
- sas.dk
- iata award
- flyselskab
- fast travel
SAS er Skandinaviens førende flyselskab med daglige afgange til destinationer i Europa, USA og Asien. SAS er med i Star Alliance™ og kan sammen med 27 partnere tilbyde over 1100 rejsemål verden over i 185 lande. For mere information, besøg www.sas.dk. Følg SAS på Facebook på www.facebook.com/SAS ,på Twitter på www.twitter.com/SAS og på YouTube på www.youtube.com/flysas