Gå til indhold
Er du over 65 år? Så træn gratis i hele næste uge i din lokale SATS

Pressemeddelelse -

Er du over 65 år? Så træn gratis i hele næste uge i din lokale SATS

Er du ældre end 65 år, og fysisk aktiv eller med ønske om at blive det? Så er det nu, du skal finde træningsskoene frem. Hos SATS DK er flere end 8.000 medlemmer nemlig i den modne alderskategori, og de er nogle af centrets absolut mest aktive gæster. Derfor giver din lokale SATS på nu alle interesserede i aldersgruppen 65+ mulighed for at mærke fitnessglæden helt gratis ved seniorugen i uge 11. Ifølge Ældre Sagen skaber god fitnesstræning bedre livskvalitet for ældre og vil blive meget større fremover.


Hvis du troede, at fitnesscentre med høj puls, popmusik og de nyeste træningsformer var forbeholdt de unge, så er der god grund til at lade dine fordomme hænge i omklædningsrummet. Kaster man et blik rundt i SATS’ centre, er der kæmpe tilslutning fra ”seniormedlemmer”. Hos SATS DK er der flere end 8.000 medlemmer i aldersgruppen 65+, og de sløser bestemt ikke med træningen. Seniorerne er tværtimod nogle af fitnesskædens mest aktive motionister, da de i gennemsnit hopper i træningstøjet 1,5 gang om ugen. 

Det sociale element i træningen motiverer

 Den høje træningsmotivation skyldes ifølge Country Manager, Jakob Hansen fra SATS i høj grad, at de ældre nyder det sociale aspekt i træningen. Samtidig er det let at finde både hold og maskiner, der passer til den enkeltes træningsniveau.

”Vi oplever i høj grad, at seniormedlemmerne føler sig godt tilpas ved at komme i vores centre, hvilket vi tror på skyldes det store udbud af maskiner og hold, der nemt kan tilpasses den enkeltes træningsniveau. Men der er også et stærkt og godt socialt fællesskab blandt vores ældre medlemmer, som gør, at det er sjovere at træne i et center,” siger Jakob Hansen.

Træningsglæden fra SATS’ modne medlemmer kan ses af centrenes aktivitetsoversigt. Her fremgår det, at de er en af de absolut mest aktive aldersgrupper.
Det er virkelig imponerende at se, at næsten alle vores seniormedlemmer har været aktive i løbet af det nye år, og det kan også tydeligt mærkes ude i de lokale centre. Mange af vores medarbejdere oplever, at der er flere og flere energiske seniorer i centrene. Vi tror blandt andet, at det skyldes, at netop dén aldersgruppe er bedre til at prioritere træningen end det gennemsnitlige medlem. Det er meget inspirerende at opleve,” siger Jakob Hansen.

Ældre Sagen: Aktive seniorer giver bedre liv
Det er ikke kun eksisterende medlemmer, der viser glæden for seniortræning. Der kommer også flere og flere ældre medlemmer til. Denne tendens skyldes ifølge Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, at flere ældre er blevet opmærksomme på, hvor vigtig træning er for deres helbred.
Det er en fantastisk nyhed, at flere ældre træner, og det er noget, som vi har forsøgt at skubbe på længe. Med korrekt og ordentlig instruktion, så kan man skabe sig et bedre liv på den måde. En uge i sengen på hospitalet betyder, at du mister 20 procent af din muskelmasse, men den kan altså trænes op igen, så du kan leve det liv, som du gerne vil. Ældre der træner får blod til hjernen og kan være uafhængige og deltage i alt fra familiefødselsdage til udlandsrejser,” siger Bjarne Hastrup. Han træner selv i SATS fem gange om ugen og har trænet fitness siden 1996.

Related links

Emner

Kategorier


We will make people healthier and happier

SATS er Nordens største fitnesskæde med en stærk vision om at spille en vigtig rolle for sundheden og livskvaliteten hos alle vores medlemmer og ligeledes i samfundet.SATS tilbyder moderne træningsudstyr, højt kvalificerede personlige trænere, og det største og bedste holdtræningstilbud i hele Norden. Vi har ligeledes et stort fokus på at støtte medlemmerne udenfor vores fysiske centre, ved hjælp af onlinetræning og digitale værktøjer.

Vi arbejder hele tiden med trendforskning og nyskabelse for at være branchens bedste og mest innovative fitnesskæde.

  • SATS er en del af SATSGROUP som ejes af Altor (51 %) og TryghedsGruppen (49 %). SATSGROUP omfatter mærkevarer såsom SATS, ELIXIA, Fresh Fitness, HiYoga, Balance og Metropolis.
  • Nordens største fitnesskæde, med i alt ca. 250 fitnesscentre i Norge, Sverige, Finland og Danmark
  • 700.000 medlemmer
  • Ca. 10.000 ansatte, hvilket svarer til omkring 2.000 fuldtidsstillinger
  • Tilbyder ca. 120 forskellige holdtræningstimer og specialudviklede koncepter
  • Egen uddannelse og certificering af personlige trænere og holdtræningsinstruktører

Kontakt

Tina Brodal

Tina Brodal

Pressekontakt Nordic PR Manager +47 93844171

We make people healthier and happier!

SATS group is the leading provider of fitness and training services in the Nordics with 273 clubs in Norway, Sweden, Finland, and Denmark. We have 715 000 members and 9 000 employees who is committed to motivate as many people as possible to an active lifestyle.