Pressemeddelelse -
Rekordstor medlemsvækst for SATS i første kvartal
SATS offentliggør i dag sin rapport for første kvartal 2025 og melder om en rekordstor medlemsvækst, markant stigning i besøg i centrene og et stærkt finansielt resultat.
SATS øgede medlemsbasen med 24.000 medlemmer til i alt 757.000 medlemmer i første kvartal. Det er den største medlemsvækst i et første kvartal nogensinde. Samtidig fortsætter SATS-medlemmerne med at sætte rekorder med 14,1 millioner gennemførte træninger i perioden. Besøget på SATS’ populære hold steg med 15 % i Danmark.
– Træningsåret 2025 er startet stærkt med solide resultater både økonomisk og i antallet af nye medlemmer. Det er tydeligt, at SATS-medlemmer prioriterer deres helbred og træner mere end nogensinde før. Vi ser frem til at byde flere medlemmer velkommen og støtte dem på vejen mod deres træningsmål, siger Sondre Gravir, koncernchef i SATS.
Virksomheden har for nylig foretaget strategiske investeringer i træningscentrene og har haft fokus på produktudvikling, især inden for holdtræning. Lanceringen af nye hold med fokus på mental sundhed og populære koncepter som Gravity Reformer har bidraget til, at medlemmerne træner mere og er mere loyale. De samlede indtægter steg med 8 procent sammenlignet med første kvartal sidste år og endte på 1.395 millioner NOK. Driftsresultatet (justeret EBIT før IFRS 16) endte på 133 millioner NOK i Q1, en stigning på 38 procent i forhold til samme periode sidste år.
– Aktive medlemmer er både tilfredse og loyale, hvilket både styrker folkesundheden og giver SATS et solidt økonomisk fundament for yderligere investeringer i vores tilbud. Vi vil fortsat arbejde målrettet for at realisere vores vision om at gøre folk sundere og gladere, siger Thorbjørn Milling, Country Manager i SATS Danmark.
Related links
Emner
We make people healthier and happier!
We have a strong vision to improve people's quality of life and play a significant role for public health in the Nordics.
At our facilities you will find cutting-edge studio facilities for individual training, the broadest selection of group training with superior programming, and highly qualified personal trainers for individual coaching. We also have a strong focus on supporting our members through online training and digital tools for when they are not able to physically visit our club facilities.
SATS group is the leading provider of fitness and training services in the Nordics with 273 clubs in Norway, Sweden, Finland, and Denmark. We have 757 000 members and 10 000 employees who is committed to motivate as many people as possible to an active lifestyle.