Gå til indhold
SATS samarbejder med Kræftens Bekæmpelse om STØT BRYSTERNE KAMPAGNEN og donerer penge til kræftforskningen

Pressemeddelelse -

SATS samarbejder med Kræftens Bekæmpelse om STØT BRYSTERNE KAMPAGNEN og donerer penge til kræftforskningen

I oktober måned har SATS indgået et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, hvor SATS støtter Støt Brysterne kampagnen. SATS vil bidrage ved at formidle viden om kræft og opfordre til regelmæssig træning og en aktiv livsstil. Derfor arrangerer vi en række aktiviteter, som har til formål at gøre træning mere tilgængelig for befolkningen i Danmark. Norge, Sverige, Finland. Aktiviteterne bidrager til mere fokus på sundhed i samfundet og til kræftforskningen.

Det er videnskabeligt bevist, at regelmæssig fysisk aktivitet i 2,5 timer om ugen reducerer risikoen for kræft. Det spiller ingen rolle, hvilken form for træning du dyrker – al form for bevægelse tæller – og jo mere du bevæger dig, jo bedre. Derfor vil SATS sammen med Kræftens Bekæmpelse opfordre flere til at begynde at træne og gøre fysisk aktivitet til en del af hverdagen. I forbindelse med Støt Brysterne kampagnen der i SATS løber fra den 1. oktober til den 31. oktober, vil vi arrangere et antal aktiviteter, der vil gøre det lettere at komme i gang med træning, og samtidig støtter kræftforskningen.

-Vi er meget stolte over vores samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og deres Støt Brysterne kampagne. Vi brænder for træning og sundhed, og vi vil gerne hjælpe flere til at leve et sundere liv. Derfor opfordrer vi alle til at deltage i vores træningsaktiviteter i løbet af oktober måned. Du bidrager udelukkende i kraft af dit engagement, og SATS bidrager ved at donere penge til kræftforskningen. Alle kan deltage, og sammen gør vi en forskel, siger Jakob Hansen, Country Manager SATS Danmar

Kilometer bliver til kroner på SATS’ Støt Brysterne løbebånd
I hele oktober vil der være installeret et lyserødt løbebånd i SATS Fields. SATS inviterer medlemmer, ikke-medlemmer og virksomheder til at hjælpe med at samle ind til forskning og forebyggelse af kræft samt støtte kræftpatienter og pårørende ved at løbe mod kræft. For hver kilometer der løbes på det lyserøde løbebånd, donerer SATS 10kr. til Støt Brysterne kampagnen.

Træn på hold til fordel for Støt Brysterne
I hele oktober måned er SATS’ Crosstraining-hold åbne for alle; både medlemmer og ikke-medlemmer. For hver Crosstraining-deltager donerer SATS 5kr. til Støt Brysterne kampagnen.

SATS åbner alle centre i uge 43
SATS ønsker at få folk til at opdage glæden og de helbredsmæssige fordele, der følger med regelmæssig træning. Derfor åbner SATS samtlige træningscentre op for alle i Danmark i en hel uge, for at gøre det lettere at komme i gang med at leve et sundere liv.

#satsmodkræft
Vi ønsker at aktivere så mange danskere som muligt, så SATS tager initiativet til en squat challenge i oktober måned. Alle kan deltage og udfordringen kan gennemføres hvor som helst. For at deltage skal du uploade et billede eller en film med dine squats på Instagram i løbet af oktober og bruge hashtagget #satsmodkræft. For hvert publiceret billede med dette hashtag donerer SATS 10kr. til Støt Brysterne kampagnen.

Online-træning bliver tilgængelig for alle
I hele oktober måned åbner SATS op for 9 udvalgte træningshold online. Dermed kan alle træne – uanset hvor de befinder sig. De tilgængelige træningshold er: Bootylicious, Crosstraining, Indoor Running, Audio, Yin Yoga, Vinyasa Flow, Meditation, Body for Life og Tabata Core.

Lyserøde træningsprodukter i SATS
I forbindelse med Støt Brysterne har SATS lanceret et bredt udvalg af lyserøde træningsprodukter, f.eks. elastikker, træningstasker og vandflasker. SATS vil donere 10kr. for hvert solgt produkt til Støt Brysterne kampagnen.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, bedes du kontakte:

Malin Selander,
Nordic Head of Communication & PR SATS
malin.selander@sats.se
+46 70 426 4006

Emner


We will make people healthier and happier

SATS er Nordens største fitnesskæde med en stærk vision om at spille en vigtig rolle for sundheden og livskvaliteten hos alle vores medlemmer og ligeledes i samfundet.SATS tilbyder moderne træningsudstyr, højt kvalificerede personlige trænere, og det største og bedste holdtræningstilbud i hele Norden. Vi har ligeledes et stort fokus på at støtte medlemmerne udenfor vores fysiske centre, ved hjælp af onlinetræning og digitale værktøjer.

Vi arbejder hele tiden med trendforskning og nyskabelse for at være branchens bedste og mest innovative fitnesskæde.

  • SATS er en del af SATSGROUP som ejes af Altor (51 %) og TryghedsGruppen (49 %). SATSGROUP omfatter mærkevarer såsom SATS, ELIXIA, Fresh Fitness, HiYoga, Balance og Metropolis.
  • Nordens største fitnesskæde, med i alt ca. 250 fitnesscentre i Norge, Sverige, Finland og Danmark
  • 700.000 medlemmer
  • Ca. 10.000 ansatte, hvilket svarer til omkring 2.000 fuldtidsstillinger
  • Tilbyder ca. 120 forskellige holdtræningstimer og specialudviklede koncepter
  • Egen uddannelse og certificering af personlige trænere og holdtræningsinstruktører

Kontakt

Tina Brodal

Tina Brodal

Pressekontakt Nordic PR Manager +47 93844171

We make people healthier and happier!

SATS group is the leading provider of fitness and training services in the Nordics with 273 clubs in Norway, Sweden, Finland, and Denmark. We have 715 000 members and 9 000 employees who is committed to motivate as many people as possible to an active lifestyle.