Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Flydende færgetrafik mellem Danmark og Tyskland

Trafikken mellem Danmark og Tyskland ruller helt som den plejer gennem havnene i Rødby og Gedser. Scandlines’ kunder vil ikke blive berørt af Folketingets beslutning om at forstærke toldkontrollen ved de danske grænser. Hverken i Rødby eller Gedser vil der opstå forsinkelser som følge af det politiske tiltag.

Som forventet blev det en rolig premiere på den forstærkede grænsekontrol ved havnene i Rødby og Gedser i går. Den dansk-tyske ferietrafik forløber således helt som den plejer gennem havnene, og beslutningen om øget stikprøvekontrol ved de danske grænser vil ikke få nogen konsekvenser for Scandlines’ kunder.

Infrastrukturen i rederiets havne er gearet til at kunne håndtere den forstærkede toldkontrol, og grænsetrafikken i Rødby og Gedser vil fortsat flyde gnidningsløst, så Scandlines’ passager også fremover kan komme videre på deres rejse, inden for få minutter efter færgerne er kommet i havn. Færgerederiet forventer således ingen forsinkelser i trafikken på grund af de politiske beslutninger vedrørende toldkontrollen - heller ikke i højsæsonen.

”Stikprøvekontroller i overensstemmelse med EU-lovgivningen har altid eksisteret i vores havne,” udtaler Susanne Brigitte Kock, kommunikationschef hos rederiet Scandlines. ”Vi er midt i højsæsonen, og vi afvikler trafikken, som vi plejer. Også i år har vi ekstra personale i terminalerne for at imødekomme den øgede trafik i sommerperioden, så vi kan garantere en effektiv service uden ventetid” fortsætter Susanne Brigitte Kock.


Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt