Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Scandlines beklager annoncesvipser

I foråret havde der indsneget sig en fejl i en annonce fra Scandlines, hvilket rederiet
beklager. Scandlines rettede øjeblikkeligt fejlen, men har efterfølgende fået en henvendelse fra Forbrugerombudsmanden, der oplyser, at annoncen var en overtrædelse af markedsføringsloven, hvilket sanktioneres med bøde.

I marts 2010 indrykkede Scandlines en annonce med et tilbud på en returbillet med færgen til Tyskland for 500 kr. Desværre havde der indsneget sig en fejl i annoncen, som ikke oplyste, at den fordelagtige pris kun gjaldt, hvis man tog frem og tilbage samme dag. Annoncen var en del af Scandlines’ ”Frem og zurück”-kampagne.

Scandlines konstaterede fejlen på indrykningsdagen og sørgede øjeblikkeligt for at rette teksten til de fremtidige annoncer. Efterfølgende har rederiet dog fået en henvendelse fra Forbrugerombudsmanden, der meddeler, at annoncen var i strid med markedsføringslovens § 3 og § 9 og ikke gav tilstrækkelige oplysninger om tilbudsbetingelserne.

”Vi ærgrer os over fejlen i den ene annonce og kan kun beklage svipseren, da vi normalt er meget omhyggelige med at læse korrektur på vores tekster. Jeg er imidlertid glad for, at vi selv havde rettet fejlen inden henvendelsen fra Forbrugerombudsmanden, så der ikke kan herske nogen tvivl om vores intentioner i den her sag”, udtaler Marketingchef Christian Høngaard fra Scandlines.

Efter den seneste opstramning af markedsføringsloven sanktioneres en overtrædelse af reglerne med bøde. I praksis sker dette ved politianmeldelse, idet Forbrugerombudsmanden ikke selv har kompetence til at udskrive bøder.


Emner

Kategorier


Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt