Gå til indhold
Scandlines havde forrygende påske – travlhed uden forstyrrelser

Pressemeddelelse -

Scandlines havde forrygende påske – travlhed uden forstyrrelser

Påsken 2025 blev en succes for Scandlines, der kunne byde tusindvis af passagerer og biler velkommen ombord på færgerne mellem Danmark og Tyskland. Trafikken var tæt, og påskedagene bød på høje passagertal – men uden nævneværdige forstyrrelser.

Sammenlignet med påsken sidste år er antallet af biler vokset med mere end 26 procent i de to påskeuger, mens antallet af passagerer er steget med 18 procent.

"Vi er meget tilfredse med, hvordan påsken forløb. Det er glædeligt at se så mange rejsende benytte sig af vores overfarter – og endnu mere glædeligt, at alt forløb planmæssigt og uden driftsforstyrrelser," siger Scandlines COO Michael Guldmann Petersen.

Nu gælder det højsæsonen. I løbet af juni, juli og august forventer Scandlines at transportere tæt på 3 millioner passagerer og 750.000 personbiler mellem Danmark og Tyskland – det er næsten halvdelen af det antal passagerer og personer, som Scandlines transporterer på et år.

Så det er nu, færgebilletten skal booket, hvis turen går sydpå til sommer. Så kan man nemlig også spare op til 50 procent på færgebilletten. Nedtællingen til sommerferien er begyndt, og interessen for de mest populære afgange i skolernes sommerferie er stor – men Scandlines lover, at der bliver plads til alle.

”Der er stor interesse for afgangene i dagene omkring skolernes sommerferie,” siger Lars Kyrø, Head of B-t-C Passengers i Scandlines. ”Har man mulighed for det, kan det være en god idé at tage færgen på et lidt skævt tidspunkt, hvor færre rejser. Vi vil rigtig gerne give alle en god oplevelse ombord.”

Takket være rederiets dynamiske billetsystem kan kunder, der har mulighed for at bestille i god tid eller rejse på de mindre travle afgange, opnå lavere priser. Systemet bidrager samtidig til, at færgernes kapacitet udnyttes mere effektivt og til at styrke Scandlines’ konkurrenceevne.

Netop derfor har Scandlines fjernet længdetillægget for campingkunder, når de rejser på tidspunkter, hvor der er bedre plads på færgernes vogndæk. Længdetillægget gælder normalt for køretøjer på over 6 meter og koster 225 kroner pr. løbende to meter over 6 meter. For at opnå rabatten skal kunderne rejse om aftenen, natten eller tidlig morgen.

”Vi kan se tydelige udslag i campisternes bookingmønstre – de har rykket sig fra populære tidspunkter midt på dagen til tidlig morgen og tidlig aften, fortsætter Lars Kyrø. ”Vi anbefaler altid vores passagerer at booke forud – særligt på Gedser-Rostock, hvor der afgang hver anden time. På Rødby-Puttgarden er der altid en færge klar. I alt tilbyder vi omkring 60 afgange i døgnet.”

Related links

Emner

Kategorier

Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 37.500 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2024 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)
Media Content Panel
Berlin Warnemünde
Berlin Warnemünde
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
2560 x 1706, 790 KB
Download
Media Content Panel
M/F Prins Richard
M/F Prins Richard
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3872 x 2410, 8,53 MB
Download
Media Content Panel
Scandlines hybrid ferry Deutschland_pax
Scandlines hybrid ferry Deutschland_pax
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4472 x 2512, 1,18 MB
Download

Relateret materiale

Det starter med en sejltur