Gå til indhold
Scandlines modtager pris for sine uddannelsesaktiviteter

Pressemeddelelse -

Scandlines modtager pris for sine uddannelsesaktiviteter

Erhvervsakademiet i Schleswig-Holstein har tildelt Scandlines en pris for rederiets store engagement i medarbejderudvikling. ”Akademiet ønsker med dette initiativ at fremhæve fyrtårnene inden for videreuddannelse i regionen”, sagde Dr. Detlef Reeker, der er chef for Erhvervsakademiet i Schleswig-Holstein, ved prisoverrækkelsen i Scandlines-bygningen på færgehavnen i Puttgarden.

”Scandlines har over en længere årrække været en uddannelsesinstitution af høj kvalitet og engagerer sig stærkt i at give medarbejderne en god uddannelse”, forklarede Detlef Reeker som baggrund for udmærkelsen. ”Vi vil gerne anerkende Scandlines’ mange forskellige uddannelsesaktiviteter og fremhæve rederiet som et godt eksempel”, fortsatte Detlef Reeker. Scandlines er en blandt blot tre virksomheder i den tyske delstat Schleswig-Holstein, der i år modtager denne pris fra Erhvervsakademiet.

Aron Young, HR-chef hos Scandlines i Tyskland, tog sammen med HR-konsulent Sandra Sinke med glæde imod prisen. ”Efteruddannelse er et vigtigt element for os i vores bestræbelser på at tiltrække og fastholde fagfolk”, sagde Aron Young, der også kunne fortælle, at det er blevet vanskeligere at finde egnede medarbejdere. ”Det er derfor meget vigtigt for os at tilpasse uddannelsestilbuddene til vores krav”, tilføjede Sandra Sinke. Samarbejdet bør derfor også fortsætte med fokus på nye kvalificeringer inden for sprog, salg og logistik, fortsatte HR-folkene.

Ud over Scandlines fik arko GmbH i Wahlstedt og Georg C. Hansen GmbH & Co. KG i Husum i år en pris for deres aktiviteter inden for efteruddannelse.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden.
Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2014 i alt 14,8 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler, 900.000 fragtenheder og 60.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

  • Scandlines modtager pris for sine uddannelsesaktiviteter
    Scandlines modtager pris for sine uddannelsesaktiviteter
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2090 x 1834, 2,02 MB
    Download
  • Scandlines modtager pris for sine uddannelsesaktiviteter
    Scandlines modtager pris for sine uddannelsesaktiviteter
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1311 x 1547, 343 KB
    Download
  • Scandlines modtager pris for sine uddannelsesaktiviteter
    Scandlines modtager pris for sine uddannelsesaktiviteter
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .pdf
    Download
  • Scandlines modtager pris for sine uddannelsesaktiviteter
    Scandlines modtager pris for sine uddannelsesaktiviteter
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download