Gå til indhold
Scandlines’ travleste weekender står for døren

Pressemeddelelse -

Scandlines’ travleste weekender står for døren

Sommerferien er i fuld gang, og det betyder højsæson for færgerne. For en stor del af danskerne starter ferien ombord. I løbet af de næste par uger forventer Scandlines at transportere over 1 million passagerer og over en kvart million personbiler mellem Danmark og Tyskland.

Det er tæt på en fordobling i forhold til 2021, der stadig var præget af coronapandemien. Nu har danskerne igen appetit på at køre sydpå for at holde ferie.

Med 60 afgange mellem Danmark og Tyskland hver eneste dag tilbyder Scandlines et fleksibelt produkt, hvor man som kunde skal tjekke ind blot 15 minutter før afgang. Det betyder også, at man let og hurtigt kan komme retur, hvis planerne ændrer sig et stykke nede i Europa. Det koster ikke mere at få en ekstra kuffert med, ombord kan alle få lidt at spise og købe sololien, man glemte at pakke i farten.

Scandlines forventer især travlhed på de store rejsedage, der traditionelt er lørdagene i juli. Enkelte morgen- og formiddagsafgange er på nuværende tidspunkt udsolgt, men der er fortsat pladser på eftermiddagsafgangene.

”Vi anbefaler altid vores passagerer at booke forud – særligt på Gedser-Rostock, hvor der er afgang hver anden time. På Rødby-Puttgarden sejler vi hver halve time døgnet rundt, så der er altid en færge klar. Det bliver til over 60 afgange i døgnet,” siger Kommunikationschef Anette Ustrup Svendsen.

”Har man mulighed for det, kan det være en god idé at tage færgen på et lidt skævt tidspunkt. Så undgår man også at sidde i kø ned ad Køge Bugt-motorvejen og rundt om Hamburg, hvis man skal den vej.”

Rigtig god sommer – den starter med en sejltur.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med over 38.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2021 over 3,6 millioner passagerer, 950.000 personbiler og næsten 720.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.