Gå til indhold
Team Sydhavsøernes hjemmebane ændrer navn til BorderShop Arena

Pressemeddelelse -

Team Sydhavsøernes hjemmebane ændrer navn til BorderShop Arena

”Velkommen i BorderShop Arena”. Sådan vil det lyde fremover, når man ser Team Sydhavsøerne spille i Maribo Hallerne. Holdet ligger i toppen af 1. division og kæmper for at komme i håndboldligaen.

Scandlines’ BorderShop bliver dermed en af de større samarbejdspartnere i Team Sydhavsøerne, hvilket naturligvis glæder direktør Anders Henriksen: ”Vi er enormt glade for, at vi har fået etableret et samarbejde med en af landsdelens store virksomheder og er stolte af, at de vil være en del af Team Sydhavsøerne og vores brand. Da vi etablerede Team Sydhavsøerne i sin tid, var Scandlines én af de aktører, vi så som væsentlige partnere, og med navnet BorderShop Arena er det igen en realitet.”

Scandlines glæder sig til sammen med Team Sydhavsøerne at markedsføre Lolland-Falster gennem sportslige og kulturelle oplevelser. Kerim Lindved Aydin, Head of Retail og Senior Vice President hos Scandlines siger: ”I lighed med vores konkurrenter, der for eksempel støtter flere hold i Sønderjylland, ønsker vi at bidrage positivt til udviklingen i den landsdel, hvor størstedelen af vores forretning ligger. Vi har derfor valgt at støtte de to store flagskibe i håndbold på Sydsjælland og Lolland-Falster, nemlig Team Sydhavsøerne hos herrerne og NFH hos damerne. Her er alle parter på hjemmebane, så vi ser en mulighed for at ramme bredt og vise især børn og unge, hvad man kan nå med teamånd og samarbejde.”

Den treårige aftale mellem Team Sydhavsøerne og Scandlines’ BorderShop omfatter ud over navneændringen også en del eksponering i hallen, hvor begge langsider vil bære BorderShops-logo. Forsvarsspecialisten Jesper Thomns, der også er ansat som håndværker i Scandlines, vil desuden fremover komme til at spille i trøjer med BorderShop-logo på kraven.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2013 transporterede vi 11 millioner passagerer, 2,5 millioner personbiler og 0,7 millioner fragtenheder på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

 

Kontakt

  • Team Sydhavsøernes hjemmebane ændrer navn til BorderShop Arena
    Team Sydhavsøernes hjemmebane ændrer navn til BorderShop Arena
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download

Relateret materiale