Nyhed -

10 gasdrevne renovationslastbiler til Urbaser og ProjectZero

Urbaser fik for nyligt 10 gasbiler leveret. Bilerne er et led i ProjectZero, som er Sønderborgs vision om at reducere områdets CO2-udledning til 0 i 2029 og samtidigt at skabe nye kompetencer og grønne arbejdspladser.

Visionen om at blive C02-neutral i 2029 blev skabt af tænketanken Futura Syd i 2007 og bakkes op af byrådet i Sønderborg og en række partnere.

ProjectZero er et demonstrationsprojekt for hele verden, som skal vise, hvordan man gennem samarbejde og handlinger kan reducere CO2-udslippet og samtidigt skabe grønne arbejdspladser. Et af fokusområderne i projektet er ”tung transport”. Herunder er der vedtaget ni initiativer, som skal bidrage til CO2-reduktionen – fokus på brændstoftyper og grøn brændstof infrastruktur er to af initiativerne. Det er her, gaslastbilerne kommer til at spille en stor rolle.

Scania arbejder målrettet efter at fremme omstillingen til et bæredygtigt transportsystem, hvor partnerskaber er et vigtigt element. Leveringen af gasbilerne til Urbaser er et udtryk for et samarbejde om at fremme den grønne omstilling.

De 10 gaslastbiler kører på klimavenlig biogas og er helt klimaneutrale med hensyn til deres energiforbrug i driften. Helt konkret betyder det en dieselbesparelse på ca. 130.000 liter og ca. 351 ton CO2-reduktion på de 10 gaslastbiler per år.

Udover klimavenligheden er støjniveauet også reduceret. Det lave støjniveau er en stor fordel, når renovationslastbilerne skal hente affald hos borgerne i Sønderborg Kommune.

Det er ikke første gang, at Scania leverer klimavenlige køretøjer til Sønderborg. For godt 4 år siden investerede Umove i 44 nye Scania Citywide LE gasbusser, som ud over at køre på certificeret biogas også er indrettet til at medtage fire cykler både på by- og landruterne.
Takningen af gasbusserne sker på gasfyldestationer, som Sønderborg Kommune har investeret i og brændstofkapaciteten måler 1.280 liter biogas komprimeret til 200 bar fordelt i fire stk. alu-/kulfibertanke, som er placeret på taget.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • co2
  • biogas
  • lastbil
  • scania
  • miljø
  • busser
  • bæredygtighed
  • brændstoføkonomi
  • lastbiler
  • miljørigtig kørsel
  • bæredygtig transport

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038